Kommentarer til: Er du gravid? – det spørger man ikke om!

Af: Stine

Stine — Thu, 06 Dec 2018 10:02:33 +0000

Hej! Jeg kunne aldrig selv finde på at spørge om nogen var gravid uden de selv havde sagt det, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket over den sidste kommentar om, at man ikke må spørge om det var planlagt…
Jeg har ikke selv børn, og fordi jeg er midt i tyverne, begynder de første at få børn, hvilket er skønt. For os uvidende er det dog helt nyt territorie, hvor man lige skal regne ud, hvad der er ok at spørge ind til. Derfor ville jeg høre, hvorfor du tænker, man ikke må spørge om det er planlagt – hvis man spørger af oprigtig interesse og ikke fordømmelse. Når jeg hører, at en veninde er gravid, synes jeg at det er en del af at forstå hendes situation, om graviditeten er planlagt. Der er jo stor forskel på om hun også lige skal forstå det eller om det var planlagt og hun er oven ud lykkelig.
Hjælp en der gerne vil undgå at træde folk over tæerne 🙂

Af: Chris

Chris — Wed, 15 Aug 2018 19:45:14 +0000

Min veninde spurgte mig lige ud, da jeg kun havde fortalt min mand det. Jeg følte, hun fratog mig muligheden, for selv at vælge, hvem jeg delte denne nyhed med. Jeg må indrømme, at jeg bliver ret så skarp, når dem tæt på, langt fra og et sted midt i mellem spørger direkte ind til ting i mit liv, jeg gerne selv vil bestemme, om de skal indlemmes i. Det har overrasket mig, st der er så stor en, ja, lemfældighed, hos mange af de, der omgiver os, i den tilgang de har til vores kvindekroppe, det vores kroppe kan og ikke kan, og en meget ufiltreret måde at kommunikere det på.
Jeg er træt af gode intentioner, og ærligt, så lader jeg folk det vide gennem sarkasme, ironi og skarpe bemærkninger. Helt direkte afvisninger falder mig ret svært, da jeg godt ved, at det kommer fra et godt sted. Men for filan, vent, til du selv får det at vide!

Af: Sara

Sara — Sun, 05 Aug 2018 17:21:44 +0000

Kender det bare alt for godt Jeg er 41, har 2 tvillingepiger på 13, 1 dreng på 10 og en pige på 3 og en på 1,5 år. Vi er ganske almindelige mennesker med forholdsvis gode jobs og lever et helt almindeligt liv. Men reaktionerne da jeg blev gravid med nummer 4 - en efternøler var ganske forfærdelige. Hvordan kan I? Har I nu tænkt jer godt om? Har I overvejet hvor svært det bliver for de store? Hvad med nattesøvnen? Vildt at du kan overskue det i DIN alder? Man kan slet ikke forestille sig hvor ondt alle de kommentarer gør, når man er jublende lykkelig over det lille mirakel der udspiller sig i ens mave Forfærdelsen var stor da vi proklamerede at jeg var gravid igen allerede efter 10 måneder Men hvor er jeg glad for at jeg besluttede mig for at lade dem snakke og tænke deres. Idag er vi en kæmpe stor og meget lykkelig familie At få 1 og så 2 efternølere er det bedste jeg nogensinde har gjort. Mit hjerte eksploderer af kærlighed til alle mine unger og de knuselsker hinanden. Det forhold de store har til de små - den omsorg de drager for dem og den kærlighed der er imellem der trækker ofte tårer. Vores unger er harmoniske, velfungerende, sunde og raske. Vi får lavet lektier med de store og deltager i præcis ligeså mange arrangementer på skoler og i børnehave og vuggestue som alle de andre forældre med få børn. Vi er nærværende overfor alle vores børn og vores hjem er roligt og harmonisk GLÆD dig til jeres lille efternøler, det er den mest fantastiske gave at give sine store unger og de lærer SÅ meget af det Jeg kan ikke sige mig fri for at jeg ofte få følelsen: Told You So

Af: Christina

Christina — Sun, 05 Aug 2018 15:15:16 +0000

Som svar til Lisbeth Kiel Bjerrum. Tak for dit søde svar! Og jeg kan godt forstå det er en kæmpe frugt. Især når man bliver konfronteret med noget der ikke går efter bogen. Heldigvis er det så uhyre sjældent at kroppen går i koks, helt uden varsel. Nyd graviditeten - det er hyggeligt at følge med i dine tanker omkring

Af: Lisbeth Kiel Bjerrum

Lisbeth Kiel Bjerrum — Sun, 05 Aug 2018 07:33:59 +0000

Som svar til Tarkoflen.

Ej helt ærligt altså!
Jeg håber, hun gik derfra med en meget flov smag i munden!?!
Og 62 kg er da ingenting, så uanset rund mave eller ej kan du næppe have synet særlig stor 😀

Af: Tarkoflen

Tarkoflen — Sat, 04 Aug 2018 19:55:28 +0000

For en måned siden kiggede en relativt perifær kollega på min mave og sagde: “du er da gravid er du ikke” mit svar, nej jeg er bare tyk og kan godt lide chokolade... vi har to piger, en 1 år og en på 5 år og jeg vejer i omegnen af 62 kg. Men ja min mave er til den runde side, meeeen derfra og så til at gå ud fra og ikke mindst spørge om, om jeg er gravid, der synes jeg alligevel der er et stykke vej

Af: Kristine

Kristine — Fri, 03 Aug 2018 15:58:09 +0000

Som svar til Lisbeth Kiel Bjerrum.

Det fik vi også kommentarer om, da vi ventede en planlagt nr. 3 (efternøler). Også efter hun blev født – fx “Nu er I godt nok blevet slået hjem i Ludo”. Det blev vi overhovedet ikke, kan jeg garantere om. Synes faktisk det var langt hårdere da vi havde to mindre børn samtidig, der skulle man bare overleve indimellem. 3. gang har vi nydt mere. Vi har vidst af erfaring hvor hurtigt de vokser op – de store er en daglig reminder om at nyde hver en tid og fase man går igennem som forældre, for livet har ingen pauseknap!

Af: Gertrud

Gertrud — Fri, 03 Aug 2018 12:52:10 +0000

I april fødte jeg et dødt barn i 8. måned af graviditeten – min lille søn, som døde helt pludseligt og uventet. Min mave faldt jo ned lidt langsommere da jeg ikke ammede. Og hold fast hvor var jeg chokeret over hvor mange mennesker i supermarkedet, tøjforretningen osv. som kommenterede på min mave med “tillykke – så er der ikke så længe til!” eller: “kan se at du er gravid”. En ting er at jeg blev ked af det fordi jeg ikke var gravid længere og han var død og begravet. Noget andet er – hvorfor spørger folk? Når jeg fortalte sandheden så blev de så chokerede. Men man skal ikke stille sådan et spørgsmål, hvis man ikke er klar på et anderledes svar end: “ja, og det hele er super-duper lykkeligt”. Så jeg er helt, helt enig med dig. Man skal bare lade være med at kommentere på folks maver før de selv bringer det op for man ved ALDRIG hvilken historie der ligger bag.

Af: Anika

Anika — Fri, 03 Aug 2018 09:18:58 +0000

Jeg bliver ikke spurgt OM jeg er gravid, til gengæld skal jeg hele tiden høre på hvornår jeg skal have nr to.
Jeg har en på 8 og kan ikke få flere efter en graviditet udenfor livmoderen der kostede mig over 4 timer på operationsbordet. Selv folk der kender min historie kan finde på at spørge fordi de ikke lige tænker over det.
Kan det ikke bare blive socialt acceptabelt kun at få ét barn? Så er jeg da fri for at blive såret hele tiden!

Af: Natasha

Natasha — Thu, 02 Aug 2018 13:35:33 +0000

Vi blev gift 5 år før vi fik vores datter. Vi har altid vidst, at vi ville have børn, havde bare ikke så travlt med det. Men har da nået at få de første hundrede “er du gravid?”, hver gang jeg har skulle køre hjem eller lignende årsager til ikke at drikke alkohol! Har også oplevet et par forsøg på “fortroligt” at høre, om vi mon havde svært ved det, hvor jeg bare stadig var på p-piller. Folk gør det altid i en god mening (og af mega nysgerrighed), men ja vildt anstrengende altid at skulle forsvare et fravalg af alkohol, gravid eller ej! En anden ting er så, når man lige har født og allerede 3 mdr efter skal have en holdning til en eventuel toer måske ikke lige det de fleste tænker på med en nyfødt