Af: Synje

Synje — Fri, 22 Jan 2016 09:12:48 +0000

Jeg forstår sagtens dilemmaet, og min mand og jeg har også selv talt meget om det at tage på ferie uden børn. Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at man svigter børnene ved gang på gang at tage af sted alene og lade dem blive passet derhjemme, men samtidig synes vi begge to, man “skylder” sine børn at tage på ferie hver for sig indimellem. Forstået på den måde, at forældre har brug for kærestetid uden børn for at kunne genopleve kærligheden i parforholdet, som ellers hurtigt kan drukne i hverdagens gøremål. Børnene tager lige pludselig rigtig meget af ens tid, hvor man, før man fik børn, kunne bruge tiden på hinanden. Hvis parforholdet ikke fungerer optimalt, trives børnene heller ikke, og derfor er det efter vores mening, ekstremt vigtigt at prioriete alenetid med sin partner. Børnene har også indimellem brug for at være væk fra mor og far og fx have bedsteforældrene for sig selv. Vi har indtil videre kun været væk fra vores dreng to overnatninger i træk, og det har været skønt og dejligt for os som par, samtidig med at man jo savner den lille mand. Så selvom vi tit taler om, at det kunne være fantastisk at have en hel uge bare os to igen, så savner vi ham simpelthen for meget til at kunne gøre det lige nu. Men når man så henter den lille skurk, har han overhovedet ikke savnet os og vil faktisk slet ikke med hjem. Så det bekræfter os i, at han har det rigtig godt hos sine bedsteforældre, og at det er godt for både ham og os at få en pause væk fra hinanden en gang imellem. Men det er helt sikkert meget individuelt, hvordan familier er skruet sammen, og hvad der fungerer bedst for den enkelte familie 😉

Kommentarer til: Noget om at rejse uden børn…

Af: Synje