Vi har faktisk slet ikke haft nogen, vi kunne overtage tøj fra – så vi blev tvunget ud i shopping 😀

Jeg kender også alt til det med, at stort set hele garderoben skal skiftes ud på én gang – vi er netop inde i det lige nu, hvor jeg har bestilt en kæmpe bunke Ralph Lauren tøj hjem til Trutten fra USA.
Men ja, ellers køber jeg stort ind til lagersalg – jeg har været forholdsvis god til at få købt de rigtige størrelser til de rigtige sæsoner – og selvom det føles voldsomt at skulle betale et par tusinde på én gang, så rækker det helt til næste sæson.

Derudover sælger jeg også løbende ud af hans tøj på Trendsales – og så er der pludselig råd til at købe nyt 😉

Mht lagersalgene, så har jeg fulgt med på forskellige internetfora, men efterhånden får jeg besked om de fleste fra firmaerne gennem min blog, så det er ren luksus, at jeg ikke længere skal være så opsøgende for at få de informationer 🙂

Hehe, ja jeg har mange meninger om udseendet af børnetøj, men vi har lånt/arvet en hel del, især i løbet af troldens første år, så jeg har været for nærig (for meget på su?) til at gøre de helt store investeringer. Der kommer pris nok før æstetik, desværre.

Fordi meget af det vi har arvet/lånt har været meget tøse-tøset tøj i sarte lyserøde nuancer med masser af flæser og broderier, har jeg forsøgt at købe meget kønsneutralt tøj til hende, for ligesom at kompensere. Gerne i stærke farver og med fede mønstre, og det er ofte blevet H&Ms “kopier” af mærketøjet. Jeg kan virkelig godt lide retro-looket, men det er svært at finde til billige penge, og jeg bor desværre dumt i fht. de fleste lagersalg.

Og så er det jo også noget med, at trolden pludselig mangler en hel masse tøj i en bestemt størrelse, og så ender det ofte med et raid i H&M eller Name it.

Hvordan løser du det? Køber du stort ind til lagersalg – og hvordan finder du i øvrigt oplysninger om alle de lagersalg? Min primære kilde er dig. 😉

Puha det må siges at være et job fyldt med fristelser 😀
Men ja du har helt ret – hvis et barn er iklædt matchende mærkevaretøj fra top til tå, så går det charmerende lidt af det hele. Så er der jo intet originalt i det – dyrt tøj kan alle købe sig til for penge, men det viser intet om smag og stil.

Min kærestes mor er sød tl at strikke lækre ting, som vi kan supplere med i Truttens garderobe – den slags er guld værd, når man ikke selv er så kreativ 🙂

Jamen det er da også ærgerligt, hvis man gemmer noget så meget af vejen, at det slet ikke bliver brugt – men har du intet, som skal håndvaskes?
For den slags er næsten dødsdømt efter en enkelt gang, hvis Trutten får lov at tage i vuggestue med det…

Dejilgt med et input fra “den anden side” 😀
Jeg synes så også, at Ej Sikke Lej eller Småfolk er dyrt, hvis man køber det til normalpris – i dag talte jeg børnetøjspriser med min kæreste, og han var helt chokeret over normalpriserne – netop fordi vi stort set har købt alt på udsalg, lagersalg eller brugt.

Men hvad går du så efter, når du shopper børnetøj – for du må vel stadigt have en mening om udseendet, selvom du ikke gider at smide en masse penge efter det – eller hvad?

Jeg er så et af de mennesker, der ikke har prøvet noget “rigtigt” mærketøj, og som synes, at jeg virkelig har købt dyrt og fint, hvis det er Esprit og Desigual (til mig) eller Ej Sikke Lej og Småfolk (til trolden).
Fordi jeg ikke selv har prøvet det, kan jeg godt undre mig over, at andre kan gå så meget op i tøjet. Men det er en undren blandet med slet skjult misundelse over at have blik for (og råd til) kvalitet. Jeg kan ikke udelukke, at der er faldet en kommentar omkring det engang imellem, men jeg skal nok prøve at holde min mening og min misundelse for mig selv i fremtiden. Undskyld!

🙂

Åh Limonade er simpelthen bare SÅ fin en butik!

Vi har også haft diskussionen herhjemme, hvor det oftest er min kæreste, der klæder Trutten på (han mener ikke, jeg er god nok til at sammensætte hans tøj – tsk tsk tsk) – min kæreste propper ham nemlig hjertensgerne i kashmir og andre sarte ting, når han skal i vuggestue, mens jeg holder på, at der gerne må være lidt forskel på hverdag og fest.

Så jeg har nedlagt forbud mod enkelte ting, som jeg ikke vil have, han har på i vuggestuen.
De har ikke tid og mulighed for at passe på deres tøj, når der leges og spises (hvilket er helt forståeligt) – og så vil jeg ikke risikere at få en kashmir cardigan helt plettet ind i tomatsovs.

Derudover så ER det da hyggeligt at have enkelte ting, som kun kommer frem, når man skal have gæster eller skal ud på café eller lignende…

Jeg forstår heller ikke, hvorfor nogen synes det er ok, at de helt uopfordret kommer med deres spydige bemærkninger – jeg kunne da aldrig drømme om at gøre det den anden vej, hvis deres børn har noget på, jeg ikke bryder mig om.

Det vil altid være et spørgsmål om prioriteringer- og så længe man ikke lever over evne, så ser jeg intet galt i, at pengene går til tøj frem for fx dyre restaurantbesøg (som man jo alligevel heller ikke har tid til, når man først har fået børn 😀 ).