Event

Baum und Pferdgarten lagersalg

I weekenden afholder Baum und Pferdgarten lagersalg ved Naverland 22 i Glostrup. Lagersalget finder sted lørdag d. 24. april og søndag d. 25. april…

Claudio Ferrici

For et par uger siden var jeg med søde Lotte til åbningsreception hos Claudio Ferrici (jeg er håbløst bagud med min blogging pga. den…

Jimmy Choo for H&M pre-shopping med Eurowoman

Fredag aften havde min søde veninde inviteret mig med til Eurowomans arrangement i samarbejde med H&M, hvor man fik mulighed for at shoppe Jimmy Choo før alle andre.

KAOS er vist det mest dækkende ord for det arrangement – lige fra en halv times kø i øsende regnvejr på Strøget i København, til frådene kvinder, der kastede sig over de blå skoæsker og rev bælter og tasker ud af hænderne på mindre aggressive medshoppere.

Havde vi vidst, at arrangementet ville være så kaotisk og meget lidt eksklusivt, så havde vi i stedet tilbragt aftenen på en hyggelig café med god mad og lækre cocktails for i stedet at shoppe online den følgende dag – men det var vi desværre ikke klar over på forhånd.

Til gengæld morede det mig en smule, at skønne Jean von Baden var DJ til eventet, da jeg normalt har danset til den lyse morgen til hans musik frem for at shoppe rundt i H&M 😛

Det lykkedes os da så nogenlunde at finde de ting, vi gerne ville have – og som der skulle købes for forskellige veninder – men oplevelsen kunne jeg sagtens have været foruden.

Jeg havde desværre ikke selv fået mit kamera med, så jeg har fået lov at låne billeder fra Chau i stedet.

Velgørenhedsauktion for Støt Brysterne

I torsdags efter Samsøe & Samsøe eventet, skyndte min veninde og jeg os videre til Hotel Front, hvor Rønsbøl afholdte en velgørenhedsauktion til fordel for Støt Brysterne.

Vi havde på forhånd ret store forventninger, da det var meldt ud at gevinsterne til auktionen bl.a. var doneret af Ole Lynggaard, Holly Golightly, Mulberry, Line & Jo, Marianne Dulong mm.

Skønne Uffe Buchard skulle være vært – og derudover var der også lidt kendisspotting af bl.a. Kim Grenå, Anna Thygesen og Julie Steincke – men det er vel næsten også obligatorisk til sådan et arrangement 😉

Inden auktionen gik i gang, havde man mulighed for at gå rundt og kigge på alle gevinsterne, så man på forhånd kunne beslutte sig for, hvad der skulle bydes på.

Jeg kiggede især længe på Balenciagatasken, øreringene fra Marianne Dulong og halskæden fra Line & Jo, men da de havde nypriser på min. 8000 kr, havde jeg på forhånd givet op.

Der var nok kun ca. 30 mennesker til auktionen, og eftersom der i alt var omkring 100 varer (ink. utallige småtterier), så blev det lynhurtigt en noget langtrukken affære – og eftersom alle de gode og dyre varer blev gemt til sidst, så var folk efterhånden ved at have mistet tålmodigheden, da vi endelig nåede dertil.

Tingene gik derfor til fuldstændig vanvittigt lave priser – fx blev et Charlotte Lynggaard armbånd til en værdi af 10.000 kr solgt for 2200 kr. Balenciagatasken gik for kun 3000 kr., halskæden fra Line og Jo gik til 2400 kr. og øreringene fra Marianne Dulong blev jeg overbudt på – så de gik for 3500 kr.

Det var en skam, at der ikke var blevet reklameret lidt mere for arrangementet, for naturligvis er det svært at få priserne presset op, når der ikke var flere til at byde, men alt i alt var det en rigtig god aften – og det var sjovt at opleve en rigtig auktion, når jeg normalt kun huserer på Ebay.

Jeg gik kun derfra med en fin gulvvase fra Anne Black – mere om den senere 😉

Åbning af Samsøe & Samsøes nye butik

I går var jeg inviteret til reception hos Samsøe & Samsøe i anledning af åbningen af deres butik i Pilestræde.

Man kunne kigge på deres nuværende varer, smugkigge på varerne til den kommende sæson, mingle med de andre bloggere, drikke champagne snacke og høre god musik.

Jeg kunne desværre ikke blive ret længe, men jeg fik hilst på Lotte, Kia – og Kias ledsagere, som jeg vist efterf’ølgende har identificeret som Mikkel og Katrine.

Butikken, som er åbnet i den gamle Badeanstalt, var rigtig lækker – kæmpe stor og med masser af plads – med en rå industri-agtig indretning.

Støt Brysterne cocktailparty

I morgen, lørdag, inviterer sangerinden Julie Bertelsen til pink cocktailparty på Custom House i København.

Der vil være en masse fabelagtige pink cocktails hvoraf 10% af salget går til Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft – Støt Brysterne.

Jeg har desværre ikke mulighed for at komme, så jeg har i stedet doneret et beløb direkte til indsamlingen via Camilles indsamling lige hér.

Jeg vil bestemt opfordre dig til at gøre det samme – 1 ud af 9 danske kvinder rammes af brystkræft, som dermed er den hyppigst forekomne kræftsygdom blandt kvinder.

Dét at blive mor, har gjort, at jeg i meget højere grad end tidligere er blevet bevidst om, hvor værdifuldt og kostbar livet er – og derfor støtter jeg brysterne!

Se hvad der gemte sig på computeren

Jeg havde glemt alt om dette billede fra i onsdags – eller måske havde jeg fortrængt det pga. den dårlige kvalitet, men i hvert fald, så er det jo bedre end ingenting.

I onsdags havde jeg først min mødregruppe på besøg – fantastisk koncept, hvor man bruger en hel dag på at spise kage og drikke kaffe, mens man sludrer og sladrer om alt og ingenting.

Da de sidste var gået, smed jeg Trutten i klapvognen og ilede af sted mod Friis & Co. butikken på Østerbrogade, hvor de afholde “Meet your fashion blogger” i samarbejde med Lotte, Acie og Camilla fra Whynotblog.

To af mine veninder var taget til arrangementet – og så ville jeg især gerne lige hilse på Lotte og Acie.

Så Trutten var til sit første bloggerarrangement – hvilket egentlig også var på tide, eftersom han allerede har sin egen blog med billeder til familie og venner 😉

Det var rigtig hyggeligt at hilse på de søde piger – og Trutten nød alle de søde piger, der kæmpede om hans gunst.

Derudover nåede jeg også at hilse på de søde piger fra Livet i London fra en blackberry og The life of a mom addicted to fashion. Heldigvis kom de hen og hilste på mig – for jeg kunne så absolut ikke lige overskue at genkende folk – selv Lotte kunne jeg ikke genkende, selvom vi i flere år har huseret på samme modeforum 😳

Aftenen blev tilbragt med et par gode venner, store bøffer, masser af kartofler og sov – og så en dyst på liv og død i Nintendo Wii’en.

Derudover fik vi hængt et par nye indkøb op i vores lejlighed – det ene af dem kan vist spottes lidt på billedet.