Blog

Her er hele bloggen samlet

Smart tallerken fra Sebra

Min lille Trut er efterhånden godt i gang med at spise rigtig mad (det er vel ikke for ingenting, man har hele to tænder) – og eftersom han er en meget selvstændig og bestemt lille herre, så vil han meget gerne selv hjælpe til, når der skal spises.

Nok har man altid høje tanker om sit eget afkom, men vi er trods alt realistiske nok til at vide, at det er lige lovlig tidligt, at introducere ham for glas og porcelæn, hvorfor jeg har været på jagt efter noget mere børnevenligt service.

Jeg faldt over denne helt vildt smarte tallerken fra Sebra. Jeg elsker, at den er delt ind i små rum, så hver slags mad kan få sin egen plads og man undgår, at de bliver blandet sammen – det er nemlig åbenbart ret vigtigt, når man er en lille dreng på snart 9 måneder.

Sebra har altid det lækreste design – så i kombination med det praktiske i tallerkenen, endte jeg med at købe denne – samt en kop og en almindelig tallerken i samme serie.

Paillet bodysuit

Hvornår lærer jeg at bruge min auctionsniper? (her burde indsættes en smiley, der banker hovedet i en mur – men sådan én findes vist ikke på Wordpress)

Denne fabelagtige paillet bodysuit fra Oleg Cassini forelskede jeg mig i ved første øjekast.
Jeg ville style den med en højtaljet nederdel på billedet – og evt. en oversize blazer for at tone den en anelse ned.
Den var endda i min størrelse – jeg synes ellers ofte, at pailletsagerne på Ebay er i str. meget stor (måske det hænger sammen med deres beskrivelser a la “perfect for a cruise” “drag-outfit” – ehrm…).

Men altså i hvert fald, så missede jeg auktionen – så jeg fortsætter jagen på pailletitems på Ebay. Dem kan man vel aldrig få for mange af? 😉

Brunch er en god start på ugen

Jeg er på vej ud af døren for at brunche med min lille Trut og hans Mormor.

Selvom det er koldt og blæsende udenfor, så titter solen alligevel frem – og både solskin og brunch på en mandag – det er da lige til at blive i godt humør af!

Jeg er blevet ret vild med Kate Moss strikken fra Topshop – det er en god måde at få lidt farve ind i min garderobe, som ellers primært består af grå og sorte items – og så er den dejlig varm og vamset.

Se hvad der gemte sig på computeren

Jeg havde glemt alt om dette billede fra i onsdags – eller måske havde jeg fortrængt det pga. den dårlige kvalitet, men i hvert fald, så er det jo bedre end ingenting.

I onsdags havde jeg først min mødregruppe på besøg – fantastisk koncept, hvor man bruger en hel dag på at spise kage og drikke kaffe, mens man sludrer og sladrer om alt og ingenting.

Da de sidste var gået, smed jeg Trutten i klapvognen og ilede af sted mod Friis & Co. butikken på Østerbrogade, hvor de afholde “Meet your fashion blogger” i samarbejde med Lotte, Acie og Camilla fra Whynotblog.

To af mine veninder var taget til arrangementet – og så ville jeg især gerne lige hilse på Lotte og Acie.

Så Trutten var til sit første bloggerarrangement – hvilket egentlig også var på tide, eftersom han allerede har sin egen blog med billeder til familie og venner 😉

Det var rigtig hyggeligt at hilse på de søde piger – og Trutten nød alle de søde piger, der kæmpede om hans gunst.

Derudover nåede jeg også at hilse på de søde piger fra Livet i London fra en blackberry og The life of a mom addicted to fashion. Heldigvis kom de hen og hilste på mig – for jeg kunne så absolut ikke lige overskue at genkende folk – selv Lotte kunne jeg ikke genkende, selvom vi i flere år har huseret på samme modeforum 😳

Aftenen blev tilbragt med et par gode venner, store bøffer, masser af kartofler og sov – og så en dyst på liv og død i Nintendo Wii’en.

Derudover fik vi hængt et par nye indkøb op i vores lejlighed – det ene af dem kan vist spottes lidt på billedet.

Er du en Smummy?

Euro RSCG Copenhagen har netop udgivet en rapport om begrebet Smummies (smart mummies) og deres betydning for markedet af p af produkter til børn og babyer.

80% af alle hjemmets indkøb bliver foretaget og besluttet af kvinder.
En stor del af disse kvinder er mødre – så danske mødre råder altså over en ret stor del af de penge, der ryger til forbrug af diverse arter.

12% af disse mødre er såkaldte Smummies/Prosumers – den gruppe som altid først afprøver nye ting, som anbefaler produkter til andre og som bliver spurgt til råds af folk i omgangskredsen vedr. nye produkter.
De er mediekritiske – og så er deres ageren en meget god indikation for, hvordan de resterende mødre, vil handle som forbrugere indenfor de næste 6-18 måneder. Derudover har de en højere hustandsindkomst end den gennemsnitlige almindelige mor.

Nogle stikord, man kan knytte på den typiske Smummy er:

* Ansvarsballerina: Hun stiller store krav til sig selv og sine omgivelser – og det er vigtigt for hende at få succes i alle de roller, hun påtager sig; på jobbet, i familien og i fritiden.
* Nærværende i øjeblikket: Det afhænger ikke af, hvor ofte man er sammen med familien, men måden man er sammen med dem på.
* Rollemodel og Trendspotter: hun er et skridt foran alle andre og bliver derfor spurgt til råds af veninderne, når de skal ud at købe nye ting.
* Kritisk forbruger: hun sætter sig altid ind i tingene og kigger kritisk medierne igennem for information om emnet.
* Lystbetonet kok: hun laver kun mad, hvis det betyder noget for hende – ikke fordi hun føler sig tvunget til det. Hun kan sagtens servere sunde færdigretter for at få mere tid sammen med venner og familie.
* Ambitionerne binder: hun er frigjort fra gamle kønsroller men er i stedet bundet af sine høje ambitioner til sig selv som karrieremor, veninde og forbrugerekspert.

Eftersom disse mødre både er 6-18 måneder foran resten af forbrugerne – og de derudover er købestærke og anbefaler produkterne til veninder og andre i omgangskredsen, så er det netop dem, reklamebureauerne og producenterne bør ønske at få fat på.

Ifølge Steen Holm, direktør for reklamebureauet EuroRSCG der har udfattet rapporten, er smummies som før nævnt mediekritiske, hvorfor de ikke er lige så modtagelige for reklamer via de traditionelle kanaler, og man bør derfor benytte sig af alternative medier som fx. twitter, facebook og blogs.

Jeg synes, det er en utrolig spændende udvikling, og jeg håber da virkeligt, at reklamebureauerne får øjnene op for de mange muligheder, der ligge i de nye sociale medier.

Umiddelbart vil jeg gå ud fra, at du tilhører gruppen af Smummies, siden du vælger at læse en blog om nye og spændende produkter til baby frem for ukritisk at købe de varer, du har set i den lokale Babysams efterårskatalog.

Men jeg synes, det kunne være spændende at høre, hvordan du selv synes, du passer ind i beskrivelsen af en Smummy – og om der er nogle punkter, du afviger helt fra beskrivelsen?

Tagget af Lotte

Den kære Lotte har endnu en gang været på spil og har tagget mig i en spørgerunde.

Det er fredag aften, min kæreste er faldet i søvn, så mit eneste selskab er posen med bland-selvs-lik som nu er ved at være tom – så det må være en passende lejlighed til at kaste sig over disse sindsoprivende spørgsmål 😛

Jeg æder altid den slags råt hos de bloggere, jeg følger – fordi det er så hyggeligt at få et lille indblik i deres personlighed.

20% rabat hos Kids of Luxury

Den fantastiske netshop Kids of Luxury har her i efterårsferien 20% rabat på næsten alle deres varer (uheldigvis ikke på Little Marc – de har ellers de fineste strikbluser).

Kids of Luxury sælger High Fashion til børn – de forhandler Acne, Little Marc (Jacobs), Little Paul & Joe, Stories by Rikke Mai, Henrik Vibskov og flere andre lækre mærker.

Skynd dig forbi og se, om der mon ikke er noget, din lille pode ikke kan leve uden – rabatkoden er “AUTUMN” og den gælder til og med d. 18. oktober 2009.

Lidt pral…

skal der være plads til, når man får så fine ord med på vejen af selveste babybloggernes Mor – aka. Anette fra Babybusiness.dk

Hun har nævnt min blog som én af “3 go’e danske blogs” hun anbefaler.
Samtidigt har hun skrev en fin lille anmeldelse.

Anette startede selv ud for et par år siden med et blogge om lækre ting til babyer, og jeg har fulgt hende lige siden.
For et år siden sprang hun ud i det og blev fuldtidsblogger – og nu lever hun så simpelthen af sin blog.

Jeg er derfor meget stolt over, at hun følger med hér – og at hun endda vælger at anbefale mig til alle sine læsere:-)

Klik dig ind her, for at læse hendes omtale af min blog.

50% rabat hos Brittique.com

Den britiske netbutik, Brittique, lukker, og de holder derfor ophørsudsalg med 50% rabat på alt.

Det er da en besparelse, man kan forholde sig til!

De fører Camilla Stærk, Peter Jensen, Preen og adskillige upcoming britiske designere.

Husker du Bodil Kjer?

Husker du Lille Pers fine elefant i Far til Fire filmene?

Bodil Kjer hed hun – og hun var hans tro følgesvend.

Bodil er nu blevet lavet i en ny børnevenlig udgave, som er krammeklar, blød og fantastisk lækker at kigge på.

Vi fik den i gave inden fødslen, og Trutten er nu langt om længe begyndt at fatte interesse for den – omend det er den røde snor, der pt. er mest interessant.
Men elefanten pynter så fint på børneværelset, at det ikke var et sekund for tidligt, vi fik den.

Det er den perfekte barselgave, “tillykke med graviditeten” gave og også gave til barnet, når det er lidt ældre.

Bodil kan købes i både fysiske butikker og rundt omkring på nettet – hun fåes i flere størrelser og koster fra. 199 kr og op.

Træsko på den lækre måde – Swedish Hasbeens

Jeg har længe været lidt lun på et par træsko – ja altså ikke af den slags, jeg som lille brugte, når jeg giv på rov i naboens jordbærbed (undskyld Gunnar) – nej disse er fra Swedish Hasbeens, og har fået en fin hæl, peeptoe og er dermed upgradet fra baghaven til catwalken.

Men altså, jeg har stadigt ikke været helt overbevist om, hvorvidt det bare var en fiks idé, der udsprang af hyggelige barndomsminder, eller om det vitterligt var noget, jeg kunne style ind i min garderobe.

Endnu en blog med graviditets-outfits

Stine Lee er en ung, smuk, svensk blogger, som netop har fået sit første barn.

Hun og jeg deler ikke ligefrem tøjstil, men derfor synes jeg stadigt, det er utroligt inspirerende at se hendes outfitbilleder gennem hele hendes graviditet.

Bare dét, at hun var i stand til at skjule graviditeten for sine bloglæsere indtil 24. uge, siger noget om, hvor slank og flot gravid, hun har været (og hun er altså på ingen måde nærrig med billeder).

Hvis du vil kigge forbi, så er her et direkte link til kategorien med outfits – og så er det bare med at scrolle tilbage i arkive