Blog

Her er hele bloggen samlet

Lidt godter fra H&M

Søde Lotte havde mig med på slæb, da hun i fredags var inde i H&M’s showroom for at se deres forårskollektion. Det var spændende…

Kaffe og kage i massevis

Så i dag har jeg indtaget uanede mængder af kage fra Lagkagehuset, mens der er blevet sludret og sniksnakket om alt og ingenting – en perfekt måde at tilbringe en ellers meget stormfuld onsdag på.

Min lille søn har netop fået plads i vuggestuen, så lige nu nyder jeg dagene med ham endnu mere end normalt – det er jo lige pludselig snart nogle andre, der skal tilbringe de fleste af hans vågne timer med ham – så er det dem, han griner til, skal trøstes af og putter sig hos… til gengæld ved jeg, at han kommer til at elske alle de nye legekammerater, han får derhenne.

Kjole: Asos -.- Cardigan: Zara -.- Støvler: Zara

Topshops udgave af Stella McCartney mesh sandal

topshopstellaLige siden Camille i sin tid flashede sine fantastiske sandaler fra Stella McCartney, har jeg været meget misundelig på hendes fantastiske udsalgskup.

Nu har Topshop imidlertid lanceret en model, som er tydeligt inspireret af Stella McCartneys Mesh Sandal – men som alligevel skiller sig ud.
Faktisk kan jeg bedre lide, at Topshops version går hele vejen rundt om anklen fremfor slingback versionen fra Stella – det hænger nok også lidt sammen med, at jeg er elendig til at gå i sling-back sko.

Skoene fra Topshop koster £50 og kan købes her og her. Originaludgaven fra Stella McCartney er vist umiddelbart udsolgt de fleste steder, men kostede i sin tid £425.

Dagens outfit med lidt nyt Jimmy Choo

Lige et grinebidderbillede herfra, hvor jeg er meget casual (og træt 😛 ) og har lidt af fangsten fra Jimmy Choo eventet på.

Jeg købte den grå Tee fra herrerlinjen – og selvom kvaliteten naturligvis ikke er på højde med T by Alexander Wang, så minder den mig alligevel om de Tees, jeg har derfra – og til 179 kr. er prisen noget mere fornuftig 😉

Leopardtørklædet er i ren uld, og jeg elsker det allerede.

Farverne er helt perfekte – og det er absolut en værdig erstatning for Louis Vuitton udgaven, som jeg for længst har opgivet at spare op til.

Resten af mine køb følger senere 😉

Jeans: Acne Hex -.- Tee: Jimmy Choo for H&M -.- Tørklæde: Jimmy Choo for H&M -.- Støvler: Topshop

Jimmy Choo for H&M pre-shopping med Eurowoman

Fredag aften havde min søde veninde inviteret mig med til Eurowomans arrangement i samarbejde med H&M, hvor man fik mulighed for at shoppe Jimmy Choo før alle andre.

KAOS er vist det mest dækkende ord for det arrangement – lige fra en halv times kø i øsende regnvejr på Strøget i København, til frådene kvinder, der kastede sig over de blå skoæsker og rev bælter og tasker ud af hænderne på mindre aggressive medshoppere.

Havde vi vidst, at arrangementet ville være så kaotisk og meget lidt eksklusivt, så havde vi i stedet tilbragt aftenen på en hyggelig café med god mad og lækre cocktails for i stedet at shoppe online den følgende dag – men det var vi desværre ikke klar over på forhånd.

Til gengæld morede det mig en smule, at skønne Jean von Baden var DJ til eventet, da jeg normalt har danset til den lyse morgen til hans musik frem for at shoppe rundt i H&M 😛

Det lykkedes os da så nogenlunde at finde de ting, vi gerne ville have – og som der skulle købes for forskellige veninder – men oplevelsen kunne jeg sagtens have været foruden.

Jeg havde desværre ikke selv fået mit kamera med, så jeg har fået lov at låne billeder fra Chau i stedet.

Billig flyverdragt fra Mini a Ture

Jeg har vist før nævnt min forkærlighed for det fantastiske børnetøjsmærke Mini a Ture.

Jeg har på det seneste været på jagt efter Truttens første flyverdragt, og det var da også uden tvivl flyverdragterne fra Mini a Ture, der umiddelbart var de fineste, blandt det noget uoverskuelige udvalg i diverse netshops.

Uheldigvis koster de i omegnen af 1100 kr. og taget i betragtning, at Trutten endnu ikke er startet i vuggestue, og derfor kun i begrænset omfang får brug for en flyverdragt, så var det altså mere, end jeg ville punge ud med.

Det lykkedes mig dog at finde én på Trendsales, som blev min (ehrm – ja altså Truttens) for den nette sum af 300 kr. – og det er da en pris, man kan forholde sig til.

Bortset fra et navn på navnemærket i nakken, kan man slet ikke se, at dragten har været brugt – så det var bestemt et godt køb – så mangler Trutten bare lige at vænne sig til at kravle rundt i sådan en fætter 😛

Fine Marc Jacobs leftovers på Ebay

Som før nævnt kigger jeg jævnligt Ebay igennem for at se, om der mon skulle være nogle Marc Jacobs sko, der lige passer ind i min samling.

Her er et udpluk af nogle af de sko og støvler, jeg lige nu gerne ville have fingrene i på Ebay.

Familiefotos af mine Marc Jacobs sko

Jeg har de seneste måneder fået ryddet op i samlingen – og der er også et par stykker, der ikke er med på billedet, fordi de snart ryger til salg.

Men her er de altså, og jeg er stadigt jævnligt på udkig efter nye eksemplarer til samlingen.

Jeg tror, at grunden til det netop er Marc Jacobs sko, jeg har forelsket mig i, er at der findes så fantastisk mange forskellige udgaver – og så er de simpelthen skønne at gå i – jeg kan uden problemer danse til den lyse morgen i dem uden at få ondt i fødderne.