Børn

Alt det til børn

Overtøj til gravide – kapper!

Jeg fødte i januar måned, så jeg var højgravid gennem en stor del af vinteren.
Jeg syntes, det var helt og aldeles umuligt at finde en vinterfrakke, som jeg bare havde en lillebittesmule lyst til at tage på – og der var intet, jeg havde lyst til at kaste mine penge efter.

Jeg fandt i stedet en fin uldkappe fra en gammel Kate Moss kollektion fra Topshop, og så brugte jeg den sammen med cardigans og varme bluser.

Jeg har kigget lidt på Ebay.co.uk for at se, hvad der lige nu er af forskellige kapper, der kunne være egnet som overtøj.

Lækker barnestol

Hvorfor kendte jeg dog ikke til denne fantastiske barnestol, inden vi anskaffede os en klassisk (kedelig) TripTrap stol fra Stokke?

Jeg elsker den futuristiske look – den ligner næsten noget, Verner Panton kunne have designet.
Den ville have passet perfekt ind i vores lejlighed – men jeg må nøjes med at drømme om den, og skulle vi en gang få en pige, så er denne farve da helt oplagt 😛

Jeg havde aldrig overlevet min barsel uden…

– min kopholder!

Den er simpelthen fantastisk til en latte to go, når man triller rundt med den lille pode i Københavns gader, stræder og parker – og her i sommertiden kan den også sagtens rumme en flaske vand.
For let’s face it; man har brug for rigelige mængder koffein som erstatning for den nattesøvn, man ikke længere får, når Trutten synes, der skal holdes fest natten lang.

Det er åbenbart ikke kun mig, der kan se det smarte i sådan en fætter, for jeg er utallige gange blevet standset af både mødre og fædre, som gerne ville vide, hvor den mon kunne erhverves.

Zoolight lamper til børneværelset

Da vi skulle indrette børneværelse, havde vi svært ved at finde en lampe, som var sej nok til at Trutten kunne godkende den til sit værelse.

Det var stort set umuligt at finde ret meget andet end IKEAs lyserøde blomsterlamper eller eller eller alternativt diverse Disney-rædsler.

En dag i Illums Bolighus faldt jeg over disse fantastiske Zoo lights fra Intermezzo. De fpåes både som bord- og væglamper – og da vi i forvejen havde et mindre elefant-tema kørende, var valget ikke ret svært.

Dyt dyt, ska' vi byt? – Links altså!

Jeg har netop oprettet en side med links (du kan navigere hen til den vha. menuen øverst på min side) – og i den forbindelse vil jeg meget gerne have udviddet min samling af links til danske modeblogs. Send mig meget gerne dit link enten vha. en besked her på bloggen eller på min mail info@itsfashionbaby.dk – så tilføjer jeg dig med det samme.

Det ville være skønt, hvis du derefter også addede mig på din linksliste – det gælder jo om at hjælpe hinanden, og jeg ved da, at jeg personligt surfer meget rundt via linklisterne på de modeblogs, jeg besøger 😉

Og nu; af sted til første undervisning i efterårssemesteret – 17-19 er IKKE det mest inspirerende tidspunkt at sidde og terpe paragraffer 😕

Robeez – labre babysko

Jeg er simpelthen så helt og aldeles forelsket i disse fine baby- og børnesko fra mærket Robeez.

Jeg skal både have sandaler, loafers og lækre vinterstøvler til min lille Trut – og havde jeg haft en pige så havde jeg sikkert shoppet børnepengene op for et helt år.

Jeg elsker, at mange af deres modeller er babyudgaver af voksensko. Jeg er ikke så vild med babytøj som kun er designet til babyer (jo altså, når de er helt bittebittesmåsåmannæstenikketøratrøreveddemfordideserudtilatkunnegåistykkeragtige – så skal de jo have små lyserøde og lyseblå dragter på) – jeg kan bedst lide baby- og børneudgaver af voksentøj – som fx poloshirts fra Ralph Lauren, lækre vamsede cardigans og quiltede jakker fra Benetton – i modsætning til tøj fra fx Molo og IdaT – som jo aldrig er noget, man ville se en voksen gå rundt i.

Nå men i hvert fald, så har Robeez faktisk begge dele – de har både loafers, sandaler og støvler, som ligner noget, en voksen ville tage på – og så har de også de lidt sjovere sko med forskellige festlige motiver på.

Skoene koster ca. €34 – og så er der gratis forsendelse til Danmark, hvis man køber mindst to par – de kan købes i Robeez’ egen webshop og ellers kan man også med fordel lede på Ebay efter dem.

Jeg har allerede bestilt, så nu må posten gerne skynde sig at komme med min – ehrm Truttens – pakke!

Dukke-Preben – Seje Roomies Dukker

Mød Preben – Truttens højtelskede dukke fra Roommate.

Preben aka Goldleg har gennem det meste af Truttens liv været hans trofaste følgesvend. Preben bliver kysset, krammet, grinet til og puttet med – ja jeg er egentlig ret misundelig!

De har dog haft en periode, hvor de var rygende uvenner og stort set ikke talte sammen, men den skæbne er overgået det meste af legetøjet her i huset, og heldigvis blev de for et par uger siden gode venner igen – og ingen af dem vil ud med, hvad der i virkeligheden skete.

Genial natlampe fra IKEA

Spöka-lampen fra IKEA er simpelthen intet mindre end genial!

Det er en lille blød gummilampe, formet som et spøgelse, som tændes ved at trykke spøgelset på hovedet. Lampen lades op, hvorefter den kan lyse 5-6 timer uden ledningen – hvilket gør den genial som natlampe til de små – eller ammebelysning for mor.

Min pusletaske fra Marc Jacobs

Jeg må ærligt indrømme, at jeg elskede min kæreste en lillebittesmule højere, da han kort tid efter vores positive graviditetstest gav mig denne pusletaske fra Marc by Marc Jacobs.

Jeg er, som den opmærksomme læser måske allerede har opdaget, kæmpe fan af Marc Jacobs, så selvfølgelig skulle pusletasken da også være derfra.

Tasken er fra Totally Turnlock serien, og den er meget babyvenlig med vandafvisende foer, masser af små rum – og så medfølger der også et pusleunderlag.

Marc Jacobs & Bugaboo

Det skal og kan ikke være nogen hemmelighed, at jeg er enormt glad for Marc Jacobs og hans fantastiske designs. At han så oven i købet også har kastet sig over børnetøj og babyudstyr, gør bestemt ikke min kærlighed til manden mindre.

Da vi i sin tid skulle vælge køretøj til det kommende medlem af familien, var vi meget i tvivl om, hvorvidt vi skulle have en Bugaboo, eller en god gammeldags Oddervogn. Der var både fordele og ulemper ved det hele (det er dog et helt andet emne, som næsten kræver sit eget blogindlæg), men vi endte til sidst med en Oddervogn.

Little Marc musesko

Bliver det mon overhovedet mere nuttet end dette?

Denne babyudgave af Marc Jacobs’ famøse musesko er simpelthen så bedårende, at den næsten ville få mig til at overveje at købe voksenudgaven, hvis jeg altså havde mig en babypige, bare så vi kunne matche hinanden.

De fåes bl.a. online hos SAKS eller hos Marc by Marc Jacobs butikken her i København.

Fantastisk blog til gravide

Spanske Mireia fra bloggen my daily style er uden tvivl den mest fashionible gravide (og nu mor), jeg nogensinde har set.

Hun så fantastisk ud helt op til fødslen – og jeg fulgte trofast med i hendes blog, da vi stort set havde termin samtidigt – omend jeg i slutningen af min graviditet var sygeligt misundelig på hendes fantastiske outfits, når jeg selv kun havde overskud til at krybe i joggingbukser og én af kærestens tees.

Hun fødte d. 9/2 2009 – så klik dig tilbage i hendes arkiver og få noget inspiration til, hvordan man kan kombinere lækkert tøj med en voksende mave.

Og skulle man ikke være gravid, er hendes blog alligevel et besøg værd – hun har de smukkeste billeder, de lækreste klassiske outfits – så det gør ikke ret meget, at det meste af bloggen er på spansk.