Gør et kup!

Lagersalg hos Milibe december 2009

Milibe Inviterer igen i år til JULEBAZAR ♥ i vores arbejdslokaler på Gl. Kongevej 86C, 1 sal. (ikke butikken, men lige ved den indiske…

Billig flyverdragt fra Mini a Ture

Jeg har vist før nævnt min forkærlighed for det fantastiske børnetøjsmærke Mini a Ture.

Jeg har på det seneste været på jagt efter Truttens første flyverdragt, og det var da også uden tvivl flyverdragterne fra Mini a Ture, der umiddelbart var de fineste, blandt det noget uoverskuelige udvalg i diverse netshops.

Uheldigvis koster de i omegnen af 1100 kr. og taget i betragtning, at Trutten endnu ikke er startet i vuggestue, og derfor kun i begrænset omfang får brug for en flyverdragt, så var det altså mere, end jeg ville punge ud med.

Det lykkedes mig dog at finde én på Trendsales, som blev min (ehrm – ja altså Truttens) for den nette sum af 300 kr. – og det er da en pris, man kan forholde sig til.

Bortset fra et navn på navnemærket i nakken, kan man slet ikke se, at dragten har været brugt – så det var bestemt et godt køb – så mangler Trutten bare lige at vænne sig til at kravle rundt i sådan en fætter 😛

Molo Lagersalg November 2009 i København

Så er det igen tid til Molos lagersalg i København. Det foregår 5 dage i november 2009. Der er mange penge at spare på det populære Molo og deres design til barn og baby.

bObles til ønskesedlen

Min søn er født i januar, og jul og fødselsdag ramler derfor næsten sammen.
Vi er derfor allerede gået i gang med at fylde ting på ønskesedlen, så der er nok at vælge mellem for hans søde bedsteforældre.

Én af de ting, der står højst på ønskesedlen er en elefant fra bObles.
bObles er et samling danske produkter af tumledyr i tykt skum.

De er fantastiske til at udvikle børns motoriske færdigheder – og giver børn rig mulighed for kreativ leg.

Elefanten kan både kravles på, vendes om og gynge på – og så kan den også ligges ned og siddes på – så det må i første omgang være den, Trutten ønsker sig -selvom en stor sort/hvid fisk nu heller ikke ville være helt dårlig – fx til bord – og den grønne krokodille til at gå på.

Jeg synes ganske enkelt, det er et fantastisk koncept, omend de er en smule dyre.

Hos Klodsmajor har de dog 15% rabat til og med søndag d. 1. november, hvis du skriver “Nyhedsbrev” i kommentarfeltet. Så fratrækkes rabatten manuelt efterfølgende 😉

20% rabat hos Kids of Luxury

Den fantastiske netshop Kids of Luxury har her i efterårsferien 20% rabat på næsten alle deres varer (uheldigvis ikke på Little Marc – de har ellers de fineste strikbluser).

Kids of Luxury sælger High Fashion til børn – de forhandler Acne, Little Marc (Jacobs), Little Paul & Joe, Stories by Rikke Mai, Henrik Vibskov og flere andre lækre mærker.

Skynd dig forbi og se, om der mon ikke er noget, din lille pode ikke kan leve uden – rabatkoden er “AUTUMN” og den gælder til og med d. 18. oktober 2009.

Endnu et lagersalg – Tommy Hilfiger

Så er der endnu et lagersalg – og endnu et lækkert ét!

Tommy Hilfiger inviterer dig til kollektionssalg Fall 09.
Kom og køb fra både efterår og vinterkollektionerne.

Vi har kollektionsprøver fra:
Menswear – Womenswear – Denim
Childrenswear – Underwear – Accessories – Footwear

Adressen er: Strandgade 95 A, 1401 København K. (Hal-D)
Onsdag d. 7. oktober 2009
Torsdag d. 8. oktober 2009
Fredag d. 9. oktober 2009
Alle dage fra kl. 8.00 – 18.00

Det er muligt at betale med: check, kontant og Dankort

Jeg skal helt sikkert en tur forbi efter noget tøj til min lille Trut – jeg elsker deres klassiske, amerikanske sportsstil i børnetøjsudgaven – den minder meget om de uendelige bunker af Ralph Lauren børnetøj, vi allerede har herhjemme.
Så det ville være skønt at kunne snuppe noget til en fornuftig pris.

Tilbud på baby UGG

Campadre, som er et af de famøse online outlets for members only, har lige nu en kampagne med meget billige UGG støvler.
Blandt udvalget er disse fantastisk søde UGG til babyer – i 4 forskellige farver.

Normalprisen er 428 kr, men hos Campadre er prisen lige nu 178 kr.

Jeg skyndte mig fluks at bestille et par i sandfarvet til min lille trut.

Hvis du vil have en invitation og dermed adgang til godterne, så smid mig en besked i kommentarfeltet eller på info@itsfashionbaby.dk

Katvig lagersalg oktober 2009

Så er det igen tid til Katvigs berømte lagersalg.

Jeg må ærligt indrømme, at selvom jeg synes, de har nogle fine basisting i en fantastisk lækker kvalitet, så har det simpelthen været kaos de få gange, jeg har begivet mig til deres lagersalg – så jeg orker det nok ikke i denne omgang.

Men du skal ikke snydes for informationen, hvis du har lidt mere gåpåmod end mig 😉

Norlie lagersalg!

Det danske børnetøjsmærke, Norlie, er et af mine absolutte favoritmærker.

Jeg elsker deres afdæmpede farver, deres klassiske, stilede design – og den fantastiske kvalitet og de lækre materialer, de benytter.

Som jeg vist før har været inde på, så er jeg ikke særlig vild med børnetøj i pangfarver og med designs, der kun er til børn – jeg kan bedre lide miniudgaver af voksentøj – selvfølgelig med henblik på, at det er børn, der skal have tøjet på.

Mærket er de seneste år blevet enormt populært, fordi Kronprinseparret ofte klæder deres lille prins og prinsesse i Norlie.

Men nu til det vigtige: Norlie holder lagersalg!


Faktisk holder de det sammen med By Groth – så der er evt. også lidt til mor, når du alligevel har pengepungen fremme.