Holland tur/retur med en grædende baby

Reklame – produkterne på billederne er modtaget til test (den følger senere)

Vi landede her på matriklen mandag aften efter en smuttur til Holland – vi tog af sted søndag morgen og kom retur igen mandag aften, så det er ikke just fordi der har været så megen tid til sightseeing, lækre restaurantbesøg eller bare slendren rundt.

Jeg nævnte kort i mit andet indlæg om min baby der græder meget, at vi havde en enkelt ting tilbage, vi manglede at forsøge i forhold til at finde ud af, hvad der plager ham.
Medicinen mod hans refluks er tydeligt begyndt at virke, så hans skrigeturer er (heldigvis) ikke længere lige så lange og lige så intense, men han er stadigt tydeligt utilpas det meste af tiden, og han kan ikke ligge for sig selv i mere end max et par minutter, før han begynder at græde – og det gælder altså både dag og nat, så jeg er ved at være lidt tung i armene efterhånden 😉 Samtidigt har han altid været helt spændt op i det meste af kroppen, og selvom vi har været til et utal af behandlinger hos både kiropraktor, osteopat og kranio sakral, så er det alligevel hurtigt blevet helt spændt igen.

Jeg har længe haft mistænkt, at han har for kort tungebånd – det klikker hver eneste gang jeg ammer ham, og for kort tungebånd kan forårsage refluks, så det ville jo også give mening.
Vi opsøgte derfor en osteopat, der har speciale indenfor det område, og hun kunne hurtigt bekræfte min mistanke. Hans forreste del af tungebåndet ser sådan set fint ud, men derfor kan man stadigt godt have for kort tungebånd som i så fald kræver et noget dybere klip.
Det er desværre ikke noget, ret mange i Danmark ved ret meget om, og derfor blev vi henvist til en klinik i Holland, som har speciale i at klippe dybt (eller faktisk bliver det brændt med læser) i tungebåndet..
Jeg må ærligt indrømme, at det virkede som en voldsom stor mundfuld at skulle en tur til Holland med en baby der græder i døgndrift, to store børn og to forældre, der ikke har sovet de sidste 7 uger. Samtidigt virkede det dog som en endnu større mundfuld at lade tingene fortsætte på den her måde. At se min lillebitte baby skrige af smerte og ubehag, det er næsten ubærligt, og selvfølgelig gør man alt hvad man kan, for at hjælpe ham.

Så jeg satte gang i planlægningen, bestilte tid, pas og hotelværelse, og en uge senere satte vi kursen mod Holland.

Har det så hjulpet – og var det mon turen værd?
Indtil videre fristes jeg til at råbe JA! – men man er jo også bange for at jinxe det 😉

Allerede første gang han spiste efter indgrebet, kunne jeg mærke tydelig forskel. Normalt suger han mælken ud – fordi han kompenserer for den manglende mobilitet af tungen, men nu bruger han i stedet sin tunge til at malke mælken ud, så jeg nærmest ikke kan mærke, at han spiser. Før nev det nærmest – og nu mærker jeg stort set intet.
Kliklyden, han altid lavede mens han spiste er også væk, og så virker han sådan helt slap i kroppen – han spænder ikke mere. Først føltes det faktisk som om, han var blevet meget lettere, når jeg skulle løfte ham – men det er simpelthen bare fordi, han er meget nemmere at løfte, når han ikke spænder op.

Sidst men ikke mindst, så var det tydligste bevis – for min mand i hvert fald, som jo af gode grunde ikke kan mærke forskel ved amningen 😀 – at han lige siden fødslen har haft fast knyttede næver, fordi han spænder så meget. Vi har nærmest ikke kunne tvinge dem åbent for at vaske hans hænder indeni – og det er jo et tydeligt tegn på, at man ikke har det rart og afslappet, når man knytter hænderne så hårdt.

Allerede den første lur i autostolen sad han med afslappede åbne hænder – og på her ovenover kan I se, hvordan han ligger og sover lige nu (på 2. time vel at mærke – hvabehar! ) ♥

Jeg er spændt på for alvor at mærke, om det gør en forskel på hans humør, hans spændinger og refluksen, når vi lige er landet helt.
Jeg har fået så helt utroligt mange spørgsmål til turen og indgrebet på instagram – er der mon stemning for, at jeg laver et indlæg hvor jeg går lidt mere i dybden med det hele?

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Jeg kommenterer meget sjældent, men jeg kan simpelthen ikke lade være, med at sende en virtuel krammer din/jeres vej.
    Fu** hvor må det have været hårdt for jer, for jeres lille baby og de to store søskende.
    Jeg håber, at det går fremad nu, og I kan begynde at nyde jeres familie, fremfor blot at overleve.
    Har selv et refluksbarn som først blev diagnosticeret da hun var 1 år. Det var så hårdt at være i! Jeg (og hun) var glad for vikle og bæresele, og når hun sov, var det i mine arme. Man indretter sit liv efter det, men det ér hårdt og opslidende.
    Tanker herfra

  • Åh hvor er det godt at høre at det har hjulpet. Og også så fint at skrive om det på bloggen, så andre kan nyde godt af dine erfaringer. Man skal godt nok selv være meget opsøgende ofte, hvis man vil have ordentlig hjælp.

  • Åh hvor jeg virkelig håber det var det der skulle til!
    Stakkels lille mand, og stakkels alle jer andre. Jeg holder det hele krydset for jer!

  • Vil mægtig gerne høre mere.
    Min søn på 15år og jeg har selv stramt tungebånd og påtænker at tage turen til Holland. Stramt tungebånd har mange bevirkninger og det med amningen husker jeg tydeligt, dog var min søn ikke anspændt ellers.
    Men han lider derimod af forstoppelse og har haft mange problemer med at styre urin og afføring, det er blevet bedre, men er stadig et problem og knapt så sjovt for en teenager.
    Ved nu at det simpelthen kan skyldes, at han pga af tungebåndet ikke får produceret spyt og dermed nogle af de vigtige bakterier og det kan give mave-tarm problemer.
    Mit eget problem er lidt mindre, jeg synes og har aldrig syntes, at tungekys er behageligt, men man vænner sig jo til meget.
    -Men nu skal vi sgu have det gjort.

  • Ååååårh hvor DEJLIGT at høre at det har hjulpet ham – og jer.. krydser fingre for at det fortsætter!!

  • Hej Lisbeth
    Overvejer du mon stadig at lave et indlæg, hvor du går mere i dybden? Jeg kunne mægtigt godt tænke mig at høre mere. Vores datter på 3 uger har også lige fået konstateret for kort tungebånd og noget kunne tyde på, at vi kommer til at tage turen til enten Norge eller Holland for at få det fikset, så jeg vil meget gerne høre mere om hvor I var, hvordan det foregik, hvem lavede jeres henvisning mv. Håber du vil dele. Og i øvrigt, hvor er det dog bare skønt for jer at det går så meget bedre med jeres søn 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *