3. Trimester – hvordan går det med graviditeten?

Jeg er nu gået ind i 3. trimester – lidt af en milepæl for de fleste gravide og noget man tæller intenst ned til på sine graviditetsapp – sidste mærkedag før de 37+0, hvor man sådan helt officielt er indenfor terminen.

Jeg har også glædet mig – og samtidigt frygtet det lidt, fordi hvor 1. trimester ofte kan være præget af kvalme og træthed, så er 2. trimester typisk der, hvor man er sprængfyldt med energi og man er ikke specielt fysisk begrænset endnu.

3. trimester derimod, der begynder det hele ligesom at blive tungt, og man ser i den grad frem til at kunne gå på barsel, så kroppen kan få lidt tiltrængt ro og aflastning. Og det er bestemt også tilfældet for mig, må man sige.
Jeg føler nærmest, at jeg fra den ene dag til den anden er blevet slået helt tilbage til 0. Jeg er træt, min krop er træt og jeg kan virkelig mærke, at den er på overarbejde i forhold til at bage et lille ekstra menneske, som snart skal være leveringsklart.
Jeg får spark i mine ribben hele tiden, lillebror danser tango hver aften, når jeg skal sove, og jeg er som minimum oppe at tisse 3 gange pr nat – oftest mere..

Og ved I hvad venner; det er faktisk også helt ok!
Hver eneste gang, jeg mærker ham pusle og rumstere, så bliver jeg mere og mere spændt på at lære ham at kende her ude på den anden side af maveskindet. Hvordan lyder hans gråd mon, hvilken farve har hans øjne, bliver han mild som sin bror eller bestemt som sin søster?

Det er mere alle de der fysiske skavanker, som jeg føler, der stjæler min krop og tager min frihed fra mig. At jeg har været tvunget til at ligge i sengen i 10 dage i streg, fordi mine plukkeveer havde forkortet min livmoderhals lige til det kritiske punkt. At jeg i den forgangne uge brugte 4 ud af 5 hverdage på Rigshospitalet, fordi de faktisk ikke helt kan gennemskue, hvad der mon er galt. Fordi det strammer om brystet og jeg er så utilpas, at jeg ikke længere føler, at jeg kan være i min egen krop, mens både blodtryk, blodprøver og urinprøver ikke helt stemmer og ligger, som de burde.

Men jeg er OK!
De holder godt øje med mig, og jeg har skruet en tand ned for tempoet og kan heldigvis lave en masse arbejde hjemmefra – når man er selvstændig, er der ikke rigtigt så mange muligheder for at lade sig sygemelde og få andre til at tage over 😉 Men ærlig talt, så ville jeg også bliver lettere vanvittig af at ligge i sengen fra nu og helt frem til terminen, tror jeg 😀

De sidste tre gange, jeg er blevet undersøgt, har han alle gangene ligget med hovedet nedad – og selvom jeg godt ved, at han har masser af tid til at vende sig, så er det nu alligevel meget rart, at han i hvert fald er begyndt at øve sig på at ligge rigtigt.
Jeg håber og satser nemlig på at føde hjemme – så den slags ting skal helst flaske sig, for at det kan lade sig gøre. – er der mon nogen af jer, der har født hjemme, eller har planer om at gøre det?

Vi er desværre ikke kommet så forfærdelig meget længere med vores babyshopping – men det kræver næsten et helt indlæg for sig 😀 Vi har dog fået købt, slebet og malet et fint gammelt puslebord, og så har jeg fået ryddet mit kontor, så vi kan begynde at bygge rede der.
Man skulle jo egentlig mene, at jeg har rigeligt med tid til at netshoppe, nu hvor jeg ufrivilligt tilbringer så meget tid i sengen, men jeg kan på en eller anden måde ikke helt få taget hul på bylden…

Jeg overvejer så småt, om jeg skulle kaste mig ud i en 3D scanning her inden han bliver alt for stor til at forevige på den måde. Vi gjorde det i begge mine andre graviditeter, så jeg føler jo lidt, at han bliver snydt – og så er jeg også frygtelig nysgerrig efter at se, hvordan han ser ud ♥
Jeg fornemmer dog, at min mand ikke helt synes, det er værd at bruge så mange penge på – meeen nu må vi se 😉

Så altså; status er at jeg er meget gravid, meget træt og meget meget spændt på at møde vores lillebror. Så nu tæller jeg utålmodigt ned til leveringsdatoen – 1 dag af gangen.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Da vi skulle have nr. Tre besluttede vi at prøve hvor lidt man egentlig kunne klare sig med. Helt anderledes fra de to første. Har min med ligeså meget mellemrum som dig. Det var en kæmpe befrielse ikke at købe sig fattig og bare se hvad man havde brug for under vejs. Vi have købt en puslepude som kunne ligge på toilet bordet, en vikle, en ny ammepude og fundet den gamle lift. Så lidt tøj. Han har først nu 1 år gammel fået en seng og han bruger den ikke. Vi forsøgt uden baby alarmer men dem fandt vi ud af vi ikke kunne leve uden. Det var helt anderledes end de første gange og virkelig fedt da det bare handlede om baby og ikke andet.

    • Det lyder vel nok befriende (og virkelig fornuftigt).
      Jeg er dog bange for at mit kontrolbehov vil få tics, hvis det meste ikke er klart 😄
      Vi mangler barnevogn, tøj, stofbleer, alm bleer, autostol osv. Og jeg synes egentlig ikke helt at noget af det kan undværes 😄

  • Sådan havde jeg det da jeg var gravid og ja de for meget forstervand. Men det har de vel også undersøgt for? Præcis som du beskriver…

  • Jeg har lige født mit tredje barn hjemme – og det var helt fantastisk. Håber du får mulighed for det! Men det kræver jo også lidt forberedelse, hvilket faktisk var det jeg brugte tid på til sidst og ikke så meget babyudstyr. Som Karin også skriver, så synes jeg egentlig også at det var dejligt befriende ikke at ræse rundt efter alt muligt, men blot tage det som det kommer og se hvad baby har behov for. Herhjemme er slyngevuggen guld værd (og den kom en veninde forbi med).
    Men tror også at mit manglende behov for at købe ting bundede i at det egentlig var min 4.graviditet, da vi valgte abort pga downs syndrom, for et år siden. Jeg havde derfor, lige som dig, en meget bekymret graviditetstid og ville bare have det overstået, så vi kunne få den lille mand ud til os 🙏🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *