Test af alkoholfri øl – gode alkoholfri øl til gravide

alkoholfri øl til gravide
Reklame – i samarbejde med Alkoholfributik.dk

test af alkoholfri øl

alkoholfri øl til gravide

En god alkoholfri øl – findes det?

Jeg har påtaget mig den hårde opgave at lave en test af alkoholfri øl for at finde den bedste alkoholfri øl på markedet – som en kærkommen gestus til andre gravide, eller måske dem der tager bilen, dem der gerne vil nyde en god øl men samtidigt holde hovedet koldt – eller bare dem, der har skippet alkohol helt og aldeles.
Hvis du ikke har lyst til øl, kan du i stedet kigge på mine opskrifter på alkoholfri cocktails.

I andre lande er der et kæmpe marked for gode alkoholfri øl, men jeg synes først det er de seneste år, vi for alvor er kommet med på vognen her i Danmark. Da jeg i foråret besøgte Barcelona med en veninde og var helt nygravid, kunne jeg fx få alkoholfri øl overalt. Selv på den fineste champagnebar, fik jeg serveret en kæmpe alkoholfri fadøl – og hvor var det dog fantastisk at jeg ikke måtte nøjes med en fesen sodavand.

I Danmark kan man heldigvis efterhånden få et utal af forskellige mærker og typer af alkoholfri øl. Der er alkoholfri hvedeøl, alkoholfri specialøl og selvfølgelig også helt almindelige alkoholfri pilsnere.

Faktisk har jeg også fundet frem til en hel webshop, som udelukkende forhandler alkoholfri drikkevarer, Alkoholfributik.dk, og de har et KÆMPE udvalg både af alkoholfri øl, men fx også vin og cider.
De har simpelthen set lyset, og har forstået at alkoholfri drikke ikke nødvendigvis behøver at skulle udrydde drikkevarer med alkohol – men det er et rigtig godt supplement i de situationer, hvor man af den ene eller anden grund ikke har mulighed for eller lyst til at drikke alkohol.
Faktisk forhandler de alle øl på min Top3, og stort set alle øl på min bobler-liste, så vi er åbenbart ret enige om, hvilke alkoholfri øl, der smager godt 😉 Du kan se hele deres udvalg af øl lige her.

hvilke alkoholfri øl er bedst

Men hvad er så en god alkoholfri øl? For mig er det vigtigt at den smager som en almindelig øl – jeg synes ofte, de kan være lidt flade i smagen, og jeg synes også godt de kan være lidt for syrlige. Derudover afhænger det selvfølgelig også af, hvilke øl med alkohol, man bedst kan lide. Jeg er fx ikke til mørke øl, mens jeg elsker hvedeøl. En god pilsner kan man også altid friste mig med – og jeg elsker at smage nye specialøl, men her er der altså mange, der er lidt for specielle til min smag 😀

Jeg har spurgt en masse søde damer til råds på min instagram – og jeg fik et utal af gode bud på den bedste alkoholfri øl. Dem har jeg efterfølgende smagt mig igennem – det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det 😀

Jeg har udvalgt min top 5 over de bedste alkoholfri øl – og så er der en liste med boblere, med mange af de øl som I på instagram havde anbefalet mig at prøve, men som altså ikke helt nåede ind på min Top5.

Den store smagstest – guide til gode alkoholfri øl

Nr. 5 Carlsberg Nordic

Carlsberg Nordic er måske en af de alkoholfri øl, der er lettest tilgængelig og forhandles flest steder – qua Carlsbergs nærmeste monopollignende tilstande her i Danmark 😀
Det er måske derfor også den alkoholfri øl, som flest stifter bekendtskab med – hvilket er en skam, for der findes altså rigtig mange andre gode – og endda nogle lidt bedre – alternativer.
Men Carlsberg Nordic ER en god øl, og den er meget sådan all around – fin til både mad og til hygge, men aldrig så den helt topper skalaen.

Nr. 4 Bavaria

Bavaria er en anelse sød i smagen, og det er måske ikke lige en øl jeg ville drikke til et måltid. Men har man en sød tand – som mig – så er det en lækker læskende øl at nyde alene, og den er forholdsvis billig i prisen i forhold til flere af de andre øl. Men altså; det er nok i virkeligheden mest en dame-øl, hvis man må sige sådan uden at være alt for politisk ukorrekt 😉

Nr. 3 Mikkeller Drink’in the sun

Jeg blev oprigtig glad, da jeg opdagede at Mikkeller også havde kastet sig over de alkoholfri øl. De har så mange lækre ølvarianter, som jeg elsker at smage mig igennem, så det er dejligt at det ikke er slut med det, selvom jeg ikke kan drikke alkohol.
Først og fremmest så dufter Mikkeller Drink’in in the sun helt fantastisk syrlig og frugtagtig. Den er lækker i smagen – en anelse syrlig men også med den bitterhed der bør være i en øl – og så har den altså været perfekt her i en varm sommer, hvor en øl netop gerne må være lidt mere frisk og frugtagtig.

Nr. 2 Erdinger Alkoholfri Weissbier

Erdinger Alkoholfri Weissbier har jeg virkelig drukket meget henover sommeren – og den er god! Det lover jeg dig. Den er en lillebitte smule syrlig i smagen – hvilket også er grunden til, at den ikke er fløjet direkte ind som nr 1, men hvis man som mig er vild med hvedeøl, så vil man elske Erdinger Alkoholfri. Den smager faktisk stort set som en almindelig hvedeøl – og jeg tør næsten love dig, at du også vil elske den.

Nr. 1 Heineken 0,0%

Heineken har uden tvivl lavet den bedste alkoholfri øl, hvor smagen ligger så tæt op af en helt almindelig øl, at man næsten ikke kan smage forskel. Det gode er, at Heineken 0,0% faktisk er fuldstændig alkoholfri – så der kan man sagtens drikke 10 i rap uden at skulle holde igen – hvis man altså har lyst til det 😀

hvad er den bedste alkoholfri øl

Boblere

Jeg har smagt mig gennem en masse andre gode sager i denne test af alkoholfri øl, som dog ikke nåede min top 5 liste, men som stadigt bør nævnes – især fordi de er anbefalet af mine følgere på instagram som nogle af deres favoritter – og let’s face it; vi har trods alt (heldigvis) ikke alle helt samme smag hverken i alkoholfri øl eller så meget andet 😀

Mikkeller Energibajer, Warsteiner, Jever Fun, San Miguel 0,0 og Svaneke Dont Worry alkoholfri.

Hos Alkoholfributik sælger de også forskellige smagskasser, hvor du simpelthen får en blandet kasse alkoholfri øl, alkoholfri vin eller alkoholfri cider.
Det er en ret god måde selv at smage sig frem til sine favoritter – og jeg ville ønske, jeg havde kendt til den webshop i starten af min graviditet, så jeg havde sluppet for at piske rundt i det halve af København for at finde forskellige øl uden alkohol 😀
Jeg har endnu til gode at smage alkoholfri vin. Jeg kan huske fra min første graviditet, at det mest af alt bare smagte som sød saft – men jeg har hørt fra flere veninder, der har været gravide for nyligt, at det er noget helt andet nu, så jeg pønser lidt på at skulle prøve en smagskasse fra Alkoholfributik med et udvalg af deres vin uden alkohol.

Men nu til jer; for hvad er jeres favoritter når det kommer til øl uden alkohol? – er I enige med min top 5 eller har I måske nogle helt andre på jeres liste? 😀

Fotograf: Malene Porup

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *