Status på graviditeten uge 27

Jeg synes virkelig, at ugerne flyver af sted lige nu, og det er næsten ikke til at forstå, at jeg allerede er i uge 27. Om under 11 uger er jeg reelt set indenfor min termin, hvilket ærlig talt føles helt surrealistisk.

Glæden kommer snigende i små lykkebidder, hvor jeg pludselig rammes af længsel efter at møde ham, der ligger i min mave og tumler rundt. Forventningen til at se mine to ældste børn drage omsorg for en lillebror, og følelsen af at hele vores lille familie bliver samlet om det som næsten kan siges at være et familieprojekt.
Selvom jeg stadigt har lidt svært ved helt at forstå, hvad der kommer til at ske lige om lidt, så smitter børnenes glæde heldigvis også af på mig ♥

Min mave vokser lystigt i omfang, og det synes jeg egentlig også, resten af min krop gør – selvom jeg ikke er meget for det 😀 – jeg har ca. taget lige så meget på nu, som jeg gjorde i løbet af hele min graviditet med de to første, så jeg forsøger virkelig at styre udenom alt for meget kage og usunde sager. Jeg tænker, at det er noget nemmere at trække i håndbremsen nu, end det er at skulle tabe sig en masse efterfølgende 😉

De sidste måneder har jeg faktisk haft det rigtig godt fysisk. Jeg har haft masser af overskud, jeg har ikke haft ondt nogle steder – i det hele taget har jeg egentlig bare følt et kæmpe energiboost i forhold til 1. trimester, hvor jeg var plaget af kvalme og træthed.
Men;.. i løbet af de sidste par uger er trætheden kommet væltende ind over mig igen. Jeg er simpelthen så udmattet, at jeg er nødt til at tage mig en daglig eftermiddagslur – hvis jeg ikke gør det bevidst, så sidder jeg op og falder i søvn om eftermiddagen til stor underholdning for børnene 😀
Jeg er også begyndt at mærke mit bækken knage og knirke – og især når jeg kaster mig over rengøring og oprydning, så siger det virkelig fra – så de opgaver har min søde mand desværre måtte overtage 😉
Noget, der til gengæld fylder ret meget, er plukkeveer. Jeg har SÅ mange af dem, og jeg synes efterhånden bare jeg skal tænke på at rejse mig fra sofaen, før de kommer væltende. De gør ikke ondt, og de kommer ikke regelmæssigt, men de er alligevel en pæn reminder om, at jeg skal til at tage den lidt med ro og drosle lidt ned. Så det forsøger jeg på, selvom det frustrerer mig, at kroppen ikke kan helt så meget som normalt.

Jeg mærker heldigvis masser af liv hele tiden nu – og både min mand og begge børn har også fået masser af spark fra maven ♥ Det er en stor oplevelse for børnene, og det gør det hele meget mere virkeligt for dem, når de rent fysisk kan mærke ham.
De er simpelthen SÅ søde – de synger for ham, nusser maven – og de spørger hver uge, om hvor stor han er nu, og hvad der er sket med ham i denne uge, så jeg kan læse højt fra min graviditetsapp.
De bruger generelt også lang tid på at tale med hinanden om, hvordan det mon bliver, når han kommer til verden – og hvad de hver især har tænkt sig at have af opgaver med ham. Min søn vil være ansvarlig for nus og leg, mens min datter vil hjælpe når han skal i bad – sjovt nok har ingen af dem meldt sig til at skifte bleer 😛
Jeg overvejer lidt, om vi mon skal investere i en 3D scanning hvor børnene kan komme med, så de kan få set ham sådan næsten rigtigt. Er der mon nogen af jer, der har erfaringer med at have børn med til det?

På shoppefronten har vi helt præcist købt 0 ting indtil videre, og det stresser mig ærlig talt en smule. Det er rigtig mange ting, vi skal have fat på – for vi har intet tilbage fra de to store, og der er ikke umiddelbart nogen, vi kan arve fra. Jeg tror, at jeg skal have sat det hele lidt i system med god hjælp fra alle jeres input her – muligvis er vi endda nødt til at gå til ekstremer og få oprettet et excel ark 😀
Til gengæld er jeg så småt begyndt at rydde mit kontor, som i første omgang bliver babyværelse – når han så en gang skal til at sove på sit eget værelse, så overtager min søn babyværelset – som ligger nede i stueetagen, og så rykker lillebror ind på storebrors værelse, som ligger dejlig tæt på vores soveværelse.

Men alt i alt, så går det heldigvis godt med graviditeten. Vi føler nok også næsten, at vi kan klare det meste – nu hvor vi er frikendt for alle de tunge skyer, der ellers har hængt og truet os ♥

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

  • Hehe, jeg elsker du skriver “gå til ekstremer og oprette et Excel-ark” når jeg lige har siddet og gjort det samme i går aftes 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *