Relancering af de helt klassiske My Little Pony

My Little Pony Retro 35 års jubilæum


My Little Pony fylder 35 år og i den anledning har de relanceret de helt gamle My Little Pony Retro i en 35 års jubilæumskollektion.
Det vil altså sige de ponyer, vi selv legede med, da vi var børn – og jeg ELSKER gensynet med dem.

Jeg har jævnligt talt med min datter om de ponyer, jeg legede med, da jeg var barn – at de var lidt større, at der fulgte en kam med – og så kunne jeg ikke helt huske, om de havde et enhjørningshorn, hvilket hun har været dybt skuffet over 😀

Men nu er de her altså – til den nette pris af 119 kr stykket, og jeg har allerede købt et par stykker til min datter – jeg kan ikke helt finde ud af om jeg kan vente helt til jul med at give dem til hende, eller om hun får dem inden 😀
Jeg kan faktisk se, at de i USA er revet væk og nu sælges til overpris på bl.a. Ebay, så man skal nok heller ikke vente alt for længe med at slå til herhjemme.

Er det mon kun mig, der elsker når man kan give den slags minder videre til sine børn? Jeg havde gemt alle mine gamle barbiedukker, så dem har hun fået, og dem har vi sammen leget meget med de seneste år. Jeg er ellers ikke så god til at lege med legetøj, men det hele glider lidt lettere, når det er mine gamle ting, så jeg pludselig kan huske legene fra min egen barndom 😀
Min samling af My Little Pony, som nu forøvrigt også var ganske beskeden – (det var mest min veninde Tina, der havde dem, så hende ville jeg altid lege hos 😀 ) er dog desværre gået tabt, så det er helt perfekt med den her relancering af My Little Pony retro.

Jeg er dog en anelse nervøs for, om hun overhovedet synes de er fine – jeg mener; der er sket en del på den front i løbet af de sidste 35 år, og hendes nuværende samling er en anelse mere  up-to-date end de her gamle udgaver 😀

Der er lavet 6 forskellige udgaver, og du kan finde dem allesammen her* til den nette sum af 119 kr stykket 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

  • Nøj… jeg kan nærmest mærke deres duft igennem skærmen. Total nostalgitrip! Jeg har godt nok drenge, men er megafristet til at købe en alligevel – bare til mig selv, så jeg kan få dækket mit nostalgibehov.

    Tak for tippet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *