5 års bryllupsdag – og lidt om vores opturer og nedturer i ægteskabet

5 år.
Tænk sig at det i fredags var 5 år siden, vi kunne fejre kærligheden i selskab med vores familie og venner. Den mest fantastiske fest, jeg indtil nu har holdt og kulminationen på vores dengang 8 år lange forhold.
Man skulle måske mene, at når man har været kærester i 8 år og har to børn, så har man ligesom slået fast, at man gerne vil hinanden, og at det så måske ikke var så relevant at blive gift.
Men ih hvor er jeg glad for, at vi gjorde det. At vi foran vores familie og venner bekræftede højt og stolt, at vi ville hinanden. At vi midt i vores forhold valgte hinanden til igen, det var altså ret stort. I hvert fald for mig.

Jeg elsker, at jeg nu med rette kan kalde ham min mand. Jeg kan især huske, at det var hos min læge, at jeg hadede at sige “min kæreste” fordi det lød som om, han så ikke var far til mine børn. “Min kæreste kan køre på apoteket efter min søns medicin” – og da jeg en enkelt gang i stedet forsøgte mig med “børnenes far” så lød det som om, vi ikke længere var sammen 😀
Jovist, det er små ting – men de små ting tæller også! 😉

Vi var kun 23 og 24, da vi mødte hinanden, og ingen af os havde boet sammen med en kæreste før. Så på sin vis er vi blevet voksne sammen, og det har altså sine fordele. Vi har formået at udvikle os sammen, og i samme retning, og vi har været hinandens livsvidner gennem en trediedel af vores liv efterhånden.

Det betyder meget, at vi kender hinanden så godt, og på både godt og ondt er vi jo vokset ind i nogle bestemte roller i vores forhold, hvor min mand fx automatisk tager over på de ting, han ved jeg ikke er så god til – og omvendt. Og hvor han lige præcist godt ved, hvor meget han kan presse og skubbe til mig, så jeg udvikler mig videre men uden at knække sammen.

Nogle gange kan det godt virke helt klaustrofobisk, og jeg kan føle mig utrolig meget sat med mand på 14. år, 2 børn (og et ekstra in the making), hus, realkreditlån, stamkunder i Silvan og på genbrugsstationen og weekend efter weekend der tilbringes med at ordne have. Men hold nu op, hvor jeg elsker det liv, vi har skabt os, ham og mig ♥

Og selvfølgelig går det også op og ned i vores forhold, ligesom det – formoder jeg i hvert fald – også gør hos de fleste andre par. Det er ingen dans på roser at være sammen så længe, og der har da været flere gange, hvor jeg har været på nippet til at kaste håndklædet i ringen, oprette mig en profil på Tinder og leve det tilsyneladende lette uforpligtende singleliv.
Men der er der jo også levpostejsmadder, sure sokker og morgengnavne børn – og der er ærlig talt ikke andre, jeg hellere vil håndtere den slags med ved min side end ham!
Jeg læste en gang en fin lille anekdote om et guldbryllupspar, der blev spurgt, hvordan de dog havde formået at holde sammen i så mange år. Kvinden fortalte, at når hun så sin mand kaste lidt for lange blikke efter andre damer, så kiggede hun altid på ham og sagde “kan hun også få dem rene?” – og da vidste de begge godt, at hun hentydede til bremsesporene i hans underbukser 😀 – for netop at understrege, at hverdagen følger med – den slipper man altså ikke for, selvom man skifter hende i dobbeltsengen ud med en ny model.

Og der er ingen tvivl om, at for vores vedkommende, så er en stor del af grunden til, at vi stadigt er sammen nu efter så mange år, at vi virkelig vil hinanden. Vi vælger igen og igen hinanden til, og vi har kigget hinanden i øjnene og lovet, at det her gør vi – også i de perioder hvor det ikke altid er lige sjovt.
Når jeg tør stole på, at min mand er der – uanset hvad – så giver det en helt anden ro i maven og en masse bekymringer mindre i de perioder, hvor tingene ellers er svære, og dét er jeg ham uendelig taknemlig for!

Men nu til brylluppet – for det er da passende med et lille tilbagekig, nu hvor det er hele 5 år siden, vi fejrede det ♥

Jeg havde den smukkeste brudekjole fra Monique Lluillier, som jeg faktisk faldt over på Pinterest, jagtede online i flere måneder, købte af en lyssky sælger som endte med at snyde mig, fik mine penge retur fra PayPal (den kostede en mindre formue!) og til sidst fik opstøvet en måneds tid inden brylluppet på et amerikansk bryllupsforum og heldigvis nåede at modtage tidsnok til brylluppet 😀
Det var lidt af en gyser, men den var det hele værd ♥
Efterfølgende solgte jeg den videre, og det var faktisk hele tiden planen – ellers havde jeg aldrig kunnet nænne at bruge så mange penge på en kjole 😀

Mine smukke sko fik jeg af min mor, som havde samlet kobbermønter gennem en del år – kender I mon den tradition?

Til vores bryllupsreception havde jeg kreeret en overdådig slikbuffet, som var et kæmpe hit. Både til receptionen, hvor gæsterne kunne smove løs – men også dagen efter, hvor de med tømmermænd kunne nyde deres hjemmeblandede slikposer 😀

Det sjoveste indslag ved festen var uden tvivl vores hjemmebyggede photobooth – hold nu op, hvor var den et hit! Jeg elsker også, at jeg stadigt kan se billeder derfra hænge rundt omkring hos venner og familie – og jeg har faktisk netop givet min mand en bog med alle billederne i.

Det bedste ved hele brylluppet var dog, at min mand og jeg i månederne op til havde et fælles projekt at arbejde på. Det var simpelthen SÅ hyggeligt. Fx frekventerede vi i en del måneder stort set alle loppemarkeder og genbrugsbutikker i København og omegn i jagt på over 100 gamle kagetallerkener, fine krystalvaser til vores blomster på bordet mm.


Vi havde lavet så mange smukke detaljer, som jeg stadigt er stolt af og glad for – du kan se dem herog her. Der var alt fra hjemmelavet hyldeblomstlimonade med hjemmetrykte etiketter til rammer med bryllupsbilleder af de familiemedlemmer der desværre ikke længere var blandt os – til en whiskybar med drikkevarer fra min mands job (han arbejder i spiritusbranchen 😀 ) og bordplan på et gammelt spejl min mor købte da hun lige var flyttet hjemmefra.

Det hele var simpelthen SÅ personligt, og nok især grunden til, at jeg var så glad for vores bryllupsfest ♥

Alle billeder er taget af vores dygtige bryllupsfotograf Lina Ahnoff

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *