Lækkert hårbånd – Twister fra Lässig

Reklame – produktet er modtaget i gave

Vi havde dette fantastisk fine hårbånd, bandana, tubetørklæde – ja kært barn har mange navne 😀 – med på vores ferie tilbage i januar, og vi har simpelthen været SÅ glade for det.
Der er UV filter i, så det beskytter hovedbunden mod sol – jeg tror, at de fleste lyshårede har prøvet at blive solskolede i hovedbunden – og nu hvor børnene er for store til, at jeg kan proppe en solhat på hovedet af dem, så har jeg faktisk haft svært ved at finde et alternativ.

Min søn kan sagtens lokkes til at bruge en kasket (hvis han læste det her, ville han træt udbryde: det hedder en CAP, mor! 😀 ) men det er straks en anden sag med min datter. Men den her fine Twister sag fra Lässig har simpelthen været den perfekte løsning. Den kan både bruges som et helt almindeligt hårbånd, som holder håret væk fra ansigtet, når det er fedtet af solcreme, saltvand og sand – flot og praktisk. Så kan det samtidigt foldes ud, så det nærmest ligner et bandanatørklæde, man har rundt om håret/hovedet, hvor det dermed dækker hele hovedbunden – og reelt set kan det faktisk også bruges som et tubetørklæde om halsen, hvis man fx sidder i et køligt fly og gerne vil undgå at starte ferien med ondt i halsen.

Desværre mistede hun den på den allersidste dag i Dubai – faktisk lige efter, vi havde taget det skønne billede – men vi skal helt sikkert have fat i et nyt, inden vi skal på ferie igen til sommer.

Tørklædet koster ca. 100 kr og kan bl.a. købes i en enkelt variant hos Watery her, der er lidt her– og ellers kan I kontakte Andemors Verden for andre forhandlere 🙂

(Visited 218 times, 3 visits today)
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *