Tips til gode rulleskøjter til børn

Hvor finder man gode rulleskøjter til børn – eller gode inliners til børn?

Min smukke datter fylder 7 år på fredag – apropos dette indlæg.
Og hun ønsker sig noget så brændende et par rulleskøjter – eller inliners er det nok nærmere.
Sidste år fik hun et par rullesko i fødselsdagsgave, men dem har hun desværre aldrig helt forstået fidusen ved, og da hun begyndte at snakke om rulleskøjter, tænkte jeg ærlig talt, at det nok ville ende på samme måde.

For et par uger siden havde de imidlertid temauge på skolen om 70’erne – og hvad hører et ægte 70’er tema til? Rulleskøjtedisko naturligvis!
De havde derfor sat diskolys op i gymnastiksalen, fyret op for musikken og så var der 50 par rulleskøjter som børnene kunne låne – og det er altså et hit, skal jeg lige hilse og sige! 😉

gBåde min søn og datter har efterfølgende stået på rulleskøjter hver eneste dag i fritidsordningen, og de har stort set ikke talt om andet herhjemme – man kan vist godt konkludere, at den kommende sommer vil blive tilbragt på rulleskøjter, hvis det står til dem 😉

Jeg er derfor på udkig efter et par gode inliners til min datter i fødselsdagsgave – og selvom det selvfølgelig ikke er nogen, der skal koste en mindre formue, så længe hun stadigt skifter skostørrelse flere gange om året, så skal det altså heller ikke være en helt billig variant, som måske ikke er så god at køre på.

Derfor; hvilke inliners har I til jeres børn – og kan de mon anbefales?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Min søn elsker også at køre på rulleskøjter og han har bare et par fra BR, der er helt fine. Tror de hedder Atlanta.
    Jeg kiggede i sin tid også på Roces, som er er et rigtigt rulleskøjtemærke og de var kun en smule dyrere, så vidt jeg husker.
    Men min bror, som er rulleskøjte entusiast og har kørt i mange år, sagde at dem fra BR var helt fine.
    I øvrigt, kan de fleste rulleskøjter til børn tilpasses, så de kan have dem i længere tid. Mener f.eks. at dem min søn har hedde str. 33-36. Ret smart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *