Noget om akavet tavshed – og mine hedeste boligdrømme

Kender du ikke den der akavede tavshed, når man ikke har set hinanden i virkelig lang tid, og når man så endelig tager kontakt, så føler man jo,  at det bør være fordi, man har noget virkelig dybt og vigtigt på hjerte?

Jeg har lusket rundt om den varme grød med bloggen de sidste par uger. Det er blevet til et enkelt indlæg hist og her, og jeg har reelt set bare lige skulle lande ovenpå vores ferie. Få styr på vasketøjet, få børnene ordentlig i gang med skolen, rydde op i min indbakke – der flød mere end mit teenageværelse i sit i finest moment – og indhente de opgaver, der lå og ventede på mig.
Men jo længere tid, jeg var væk fra bloggen – dets mere vigtigt følte jeg også, at det indlæg, jeg skulle skrive, burde være. Jeg mener; når man vender tilbage efter så lang tavshed, så må det jo virkelig fordi, man har noget vigtigt at fortælle?

Men det har jeg altså ikke. Eller, jeg har masser på hjerte, men ikke noget der sådan kræver tilløb at få sagt; jeg har til gengæld bare lige haft brug for at bryde isen og at få hul på bylden – og det kan jeg passende gøre her, med fine ting, jeg drømmer om til min bolig 😀

Sofa -. Tæppe (reklame) -.- Bænk (reklamelink) -.- Skab -.- Vase (reklamelink) -.- Lampe

Det er vist tilpas nede på jorden og uformelt – men til gengæld noget, jeg i den grad går og drømmer om lige nu.
Det kribler i mig for at komme ud i haven og kickstarte foråret med frø, spirer og fine blomster – men det kan jeg af gode grunde ikke lige pt, så i stedet har jeg kastet mig over boligen, hvor jeg har nogle projekter, jeg er gået i gang med.
Det er primært vores lounge, der trænger til nogle møbler, vores soveværelse, der aldrig er blevet helt færdigt, og vores sofastue, som i den grad trænger til en kærlig hånd.

Noget af det bliver nogle DIY projekter – mens andet bare skal løses med smukke materielle ting, jeg har forelsket mig i ♥

Sofaen fra Bolia er ganske enkelt helt uimodståelig fin. Jeg er vild med dens finurlige udtryk, og farverne er jo et perfekt match til mit lyserøde epoxygulv i vores lounge. Jeg har jo faktisk allerede én sød lille lyserød sofa, men min mand er heldigvis særdeles føjelig, og han er derfor enig med mig i, at den her fine sofa fra Bolia kunne være et rigtig godt bud til vores lounge – selvom jeg egentlig tidligere havde forestillet mig, at vi skulle have en daybed….

Skabet Haze fra Ferm Living har jeg elsket, lige siden jeg første gang så det som showpiece på en messe. Det er simpelthen SÅ lækkert med det frostede glas og det rå industrielle look, og det vil være en oplagt kontrast til den nuttede lyserøde sofa 😉 Det skal også stå i vores lounge – men lige ved døren ind til vores badeværelse, så det kan fyldes med lækre sæber, duftlys og flotte håndklæder. Jeg har faktisk fundet det næsten 3.000 kr billigere end de fleste andre steder – og det ser ud til, at de endda giver yderligere 10% rabat, hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev – så måske det var nu, man skulle slå til?

Planet Lamp fra Please Wait to be Seated – kan du ikke lige se, hvor fint den passer ind med sofaen? Det er faktisk Louises skyld, at jeg har fået øjnene op for den, og nu kan jeg slet ikke slippe tanken om den igen. Det er mindst lige så meget en kunstinstallation, som det er en lampe – og i loungen har vi rå Kabe vægge, som den vil klæde helt urimeligt fint.

Woud bænken (reklamelink) kom et års tid efter, jeg havde købt mit favoritmøbel herhjemme – vores smukke garderobemøbel fra Woud (reklamelink). Det er jo et oplagt match, og jeg synes faktisk slet ikke, at det bliver too much – men jeg er også typen, der er tosset med matchende bluse og bukser, så det er måske ikke så overraskende 😀 – lige nu har vi en billig bænk fra Netto i entréen, men den er slidt, plettet og så har den den uheldige egenskab, at hvis man ikke sætter sig præcist i midten, så tipper den. Du kan nok se, at jeg har alle de rigtige argumenter klar for at den her fine sag skal flytte ind? 😉

Sivana tæppe fra Emil Thorup X Garant (reklame) – Jeg var til lancering af den her fantastiske tæppekollektion for nogle måneder siden, og jeg de er simpelthen så helt utroligt lækre og bløde – der er virkelig alverdens til forskel på de her tæpper og de billigere udgave, man kan købe andre steder. Jeg har egentlig hele tiden haft forestillet mig, at tæpperne kun kunne bruges i vores sofastue – og der synes jeg ikke helt, at denne 8-kantede model passede ind, selvom det klart var den, jeg var mest forelsket i.
Men pludselig er det gået op for mig, at den lille udgave jo passer perfekt for enden af vores seng, så man altid kan træde ud på et lækkert blødt tæppe om morgenen…

Échasse vase fra Menu (reklamelink) jeg mangler en stor flot gulvvase, til de grene jeg nu pludselig kan hente ind fra min egen have. To gange tidligere har jeg købt en gulvvase, men begge gange er den blevet smadret af kravlende børn – og dem har jeg ikke flere af, så nu tør jeg godt at prøve igen. Vasen i de blå nuancer vil passe perfekt ind i vores spisestue, som er holdt i blå nuancer.

 

 

(Visited 915 times, 45 visits today)
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *