En lille pelstot er flyttet ind

Lige inden nytår måtte vi desværre sige farve til vores dejlige kat Tosca. Vores trofaste ven gennem de seneste 15 år kunne ikke mere, men vi fik taget en rigtig god afsked med hende, fik hende aflivet herhjemme hvor hun var tryg og rolig, og hvor børnene kunne være med.

Det værste var egentlig selve processen op til – hvor vi alle gik rundt og vidste, at nu var beslutningen taget. Kiggede på hende med sorg i hjertet og en skyldfølelse over en beslutning, som var nødvendig – men virkelig tung og svær.

Efterfølgende havde vi nogle hektiske dage med nytårsfest, pakning og planlægning af vores rejse – og da vi så kom hjem igen var huset pludselig meget meget tomt uden hende…

Jeg begyndte så småt at se mig omkring efter en ny kat, og selvom det på den ene side føltes helt forkert – for det ville jo aldrig blive det samme, så føltes det alligevel helt rigtigt, da jeg stødte på billedet af denne fantastiske lille pige.

Bacio {ba’tjo}, har vi valgt at kalde hende. Det betyder KYS på italiensk, og dem har hun allerede fået i overflod af af børnene, kan jeg godt afsløre 😀

Hendes mor er Siameser, og hendes far er en British Shorthair bluepoint, og i lørdags satte vi kursen mod Jylland for at hente hende hjem.

Og hun er simpelthen så uimodståelig, at det er helt umuligt ikke at forelske sig hovedkuls i hende. Hun er jo, som killinger stort set altid er, forfærdelig legesyg. Alt, hvad der bevæger sig bare den mindste smule skal jages og nedlægges – og hun pisker omkring i hele huset, så snart der er nogen, der vil lege med hende.
I morges fik jeg endda dasket en pote lige i øjet, da jeg blinkede, fordi hun forsøgte at fange mine øjenvipper 😀

Men derudover er hun den største kælepot, jeg nogensinde har mødt. Allerhelst vil hun være hos en af os hele tiden. I favnen eller på skødet.
Hvis jeg sætter hende på gulvet, tramper hun rundt lige bagefter mig, og sætter sig og kigger meget indgående op på mig, mens hun med den spædeste killingestemme piver noget så ynkeligt, indtil jeg forbarmer mig og løfter hende op.
Når jeg sidder og arbejdet, kravler hun selv op af mit bukseben, videre op på skulderen, hvor hun ruller sig rundt og ligger spindende og slikker på mit hår indtil hun falder i søvn – ejmenaltså ♥

Om natten har hun på forunderlig vis fået tiltusket sig lov til at sove hos en af os i sengen – eller skulle man sige: ovenpå en af os i senge. Det er nemlig ikke nok at ligge i fodenden, eller ved siden af i sengen – hun skal helt op på brystet, hovedpuden eller allerhelst oppe ved halsen, hvor hun ligger og brummer så højt, at det næsten er svært at falde i søvn.

Så hun har altså allerede fået tiltusket sig en stor plads i hjerterne hos os alle allerede, men samtidigt kan jeg også godt mærke på både mig selv og børnene, at vi lige skal vænne os til, at det er en ny kat, vi elsker og holder af – og at det altså er ok at gøre det uden dårlig samvittighed overfor vores gamle kat.

Men altså; er hun ikke bare bedårende? ♥

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *