Når kroppen råber stop og trækker i nødbremsen

Det er første gang i 5 dage, at jeg har åbnet min computer, hvilket ærlig talt er en smule stressende, når man kører sin egen virksomhed og ikke lige har nogen til at tage over, når man ikke er der.

Sagen er nemlig den, at jeg desværre er blevet syg – sådan virelig virkelig syg. Ikke noget alvorligt, heldigvis, men ikke desto mindre, så kan jeg faktisk ikke huske, at jeg nogensinde har haft det så dårligt, som jeg har i disse dage.

Mine øjne er så hævede, at jeg næsten ikke kan se ud af dem, jeg har en bankende hovedpine, min temperatur er alt alt for høj, og så har jeg hostet så voldsomt, at jeg har fået en fibersprængning i mine mavemuskler, og at jeg stort set ikke får sovet om natten.

Mine børn fik juleferie i tirsdags – min mand har først fået juleferie i dag – hvilket betyder, at jeg har været alene hjemme med dem, hvilket er noget nær uoverskueligt, når man knapt kan tage ansvar for sig selv.
Heldigvis har jeg nogle dejligt store børn, som selv kan finde morgenmad og frokost, som putter dynen om mig, når jeg døser hen, og som heldigvis er til mere hjælp end besvær ♥

Jeg er godt klar over, at det her sikkert er prisen for at have løbet lidt for stærkt den sidste måneds tid, og at min krop skriger på ro og fred – hvilket den i den grad har fået de sidste 5 dage.
Mit firma og bloggen har fået lov at sejle helt sin egen sø de seneste dage – der er ikke helt så meget andet at gøre egentlig, og det accepterede jeg heldigvis hurtigt.

Egentlig er jeg også så nogenlunde klar til at holde juleaften – altså anden og flæskestegen er købt, gaverne er hentet på posthuset osv. – men jeg har faktisk virkelig svært ved at affinde mig med, at jeg slet ikke kan være der for min familie lige nu.
Især min datter havde simpelthen sådan set frem til at julehygge med mig. Vi skulle lave konfekt, bage småkager, pakke gaverne flot ind, pynte juletræ og hygge – og hun har været så ked af det og har haft meget svært ved at affinde sig med, at jeg bare har ligget i sengen helt uden energi til nogle af tingene. “Mor, selv nissefamilien i vindueskarmarmen har mere familiehygge end vi har lige nu”…
Personligt er det også svært at sidde tilbage med en følelse af, at man slet ikke slå til – jeg er nødt til bare at ligge i sengen og udsende ordre til min mand via sms, så vi kan få de sidste ting klar – og det huer mig slet ikke, at det ikke er mig selv, der gør tingene, så det ikke kan blive præcist på den måde, jeg selv havde tænkt mig 😉

MEN; nu sætter jeg min lid til nogle stærke sager – min læge har simpelthen udskrevet hostesaft med opium, jeg har nogle influenzapiller med ekstra spark i fra England og så satser jeg på at et langt varmt bad kan gøre underværker, så jeg kan komme ud af sengen og nå bare en lillebittesmule juleygge her de sidste par dage.
Og så modtages gode tips til at komme på højkant igen i lynfart meget gerne – selvom jeg næsten føler, jeg snart har afprøvet stort set alt 😉

 

(Visited 804 times, 2 visits today)
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *