Børns ret til at lege (og til at undgå falafler :P )

Reklame – i stolt samarbejde med IKEA

Begge mine børn er indskrevet på Danmarks første Rettighedsskole. Det er et projekt, som er sponsoreret af bl.a. IKEA, hvor de i samarbejde med UNICEF har indarbejdet de værdier, der står skrevet i FN’s Børnekonvention. I FN’s Børnekonvention står der bl.a. at børn har ret til at gå i skole, de har ret til at bestemme og de har ret til at lege! – og det er endda helt formelt skrevet ned i FN’s Børnekonvention. Og selvom vi i vores del af verden heldigvis oftest har et meget priviligeret børneliv, hvor der er rigeligt med tid og plads til at lege, så er det bestemt ikke en selvfølge, for børn i alle andre dele af verden.

Og det der med at lege, det er vigtigt! Det er gennem leg, at børn lærer, at de udvikler sig, at de udvider deres horisont. De finder ud af hvad de selv kan – hvilket øger deres selvtillid, og når de leger med andre børn lærer de om samarbejde og de udvikler empati.

IKEA Foundation arbejder på at skabe bedre forhold for børn i nogle af verdens fattigste områder, og de har valgt at sætte fokus børns ret til at lege ved ved at skyde gang i kampagnen Leg er for alle med en verdensomspændende tegnekonkurrence, der kører fra den 1/11 til den 30/11 2017. For at deltage skal man tegne et fantasitøjdyr, og 10 heldige vindere vil få tøjdyret produceret i en vaskeægte virkelig udgave, som bliver solgt i IKEA.

For at deltage, skal du aflevere tegningen i ét af IKEA’s varehuse, og så skal en i familien være medlem af IKEA Family – som forøvrigt er ganske gratis, og som varmt kan anbefales – jeg inkasserer fx altid en gratis kop kaffe med mit kort, når vi er i IKEA 😀 – hvis du ikke allerede er medlem, kan du læse mere om det her.

Begge børn herhjemme har virkelig lagt meget energi og kræfter i konkurrencen – de synes næsten, det er helt magisk, det der med at ens tegning muligvis kan blive tranformeret om til et rigtigt tøjdyr – og at andre endda kan købe det 😀

Så den seneste uge har børnene og jeg været samlet i kreaområdet herhjemme, hvor der er blevet tegnet efter alle kunstens regler, og jeg har nydt at være en del af det og set, hvordan de i den grad har gået op i det med liv og sjæl. Selvom børn har ret til at lege, og selvom mine børn har både tid og mulighed for at lege, så er det nemlig alt for sjældent, at jeg er så meget med, så det har været en god mulighed for alle tre at samles om et fælles projekt ♥

Som jurist er jeg naturligvis enormt glad for og stolt over, at mine børn går på en Rettighedsskole og dermed kender deres rettigheder, og det har faktisk uden tvivl medvirket til, at de føler sig mere trygge, at der er mindre mobning og meget bedre trivsel på skolen.
Projektet er da også efterfølgende blevet rullet ud til flere skoler rundt om i landet, og jeg håber virkelig, at de får lige så stor succes med det, som vi har har på vores skole – og jeg er SÅ glad for, at IKEA støtter op om projekterne økonomisk.

I Børnekonventionen står der som før nævnt, at børn har ret til at bestemme og blive hørt – og en aften, hvor min søn netop havde gennemgået Børnekonventionen i skolen udbrød han meget bestemt:
“Mor; børn har faktisk ret til at blive hørt – og jeg har allerede sagt, at jeg IKKE vil have falafler til aftensmad” – den er lidt svær at argumentere mod 😀

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *