Opskrifter med kantareller

Hvad er din bedste opskrift med kantareller?

Vi har netop tilbragt weekenden i min hjemby i Thy – og min mor kender det her fantastiske spot i en skov, hvor man kan plukke kantareller.

Vi har været der flere gange tidligere, men sidste år fandt vi fx ikke én eneste, så vi turde ærlig talt ikke at have ret høje forventninger til foretagenet.

Men den der våde sommer har åbenbart været godt for noget, for det vrimlede med kantareller.

Man kunne ikke tage så meget som et enkelt skridt uden at træde i nogen – det var helt overvældende 😄

Så vi plukkede kantareller efter alle kunstens regler – og min mor havde været så forudseende at medbringe små knive, så vi kunne skære roden fra, og de var derfor stort set også helt rene, da vi kom hjem med dem.

Børnene havde også en fest med det – der gik helt sport i, hvem der først kunne få kurven fyldt op, og derfor endte vi også med en overvældende fangst på hele 13 kg!!

Det er tragtkantareller – som netop ofte findes i større mængder samlet. De smager ikke helt lige så kraftigt som almindelige kantareller, men jeg elsker dem!

Jeg vil dog meget gerne have dine tips til gode opskrifter med kantareller.

Jeg har allerede lavet flødepasta med kantareller, og ristet brød med flødekantareller, og så vil jeg også forsøge at tørre nogle af dem.

Men hvad kan jeg ellers lave af retter med kantareller?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *