Min nye bedste ven i køkkenet ;)

♥ Reklame – i samarbejde med Bosch ♥


Zeolith opvaskemaskine fra Bosch

Jeg har simpelthen fået SÅ mange søde henvendelser og forespørgsler på de ting, vi har lavet i vores køkken – hvor er det dejligt, at der er blevet taget så godt imod vores lille DIY projekt!
Der er en del spørgsmål og en del, der gerne vil høre mere om de forskellige trin og processer – og det vil jeg selvfølgelig meget gerne fortælle mere om – så de indlæg kommer dryssende her de næste par uger.

I første omgang er det opvaskemaskinen, der får lidt flere ord med på vejen, da den jo i virkeligheden var anledningen til hele den her køkken make-over 😉

Opvaskemaskinen er en Bosch Zeolith som har den helt specielle egenskab, at den tørrer tingene virkelig godt. Du ved alle de der sjaskvåde madkasser, plasticbøtter og drikkedunke, man hiver ud, når opvaskemaskinen er færdig – de er rent faktisk også helt tørre.
Ikke nok med at man slipper for at stå og tørrer dem af med sine viskestykker – så undgår man også at resten af tingene i opvaskemaskinen bliver sjasket til, når man tager de våde ting ud af opvaskemaskinen.

Og uanset hvor kedeligt det så end er at skrive om – så ER det faktisk helt fantastisk lækkert at have i en hverdag som børnefamilie med madpakkebørn – indtil nu har jeg faktisk haft vasket min søns madkasser af i hånden, fordi det alligevel var lige så hurtigt, når jeg alligevel skulle stå og tørre dem af selv.

Min næste yndlingsfunktion, som ikke just har noget med livet som børnefamilie at gøre – og dog! 😉 det er den helt specielle holder til vinglas, man kan få til maskinen – som på en smart måde har plads til 4 vinglas, der bliver vasket og tørret uden render -og uden at de vælter undervejs og måske endda bliver slået i stykker.
Vi har nogle kæmpemæssige rødvinsglas, som jeg faktisk aldrig bruger, fordi de ikke kunne stå i opvaskemaskinen, og vi derfor skulle vaske dem i hånden – de ryger nemt ind i holderen nu!

Da jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at afprøve og skrive om den her Bosch Zeolith opvaskemaskine, overvejede jeg nøje, hvorvidt det overhovedet har sin berettigelse her på bloggen. Gider man overhovedet at læse om en opvaskemaskine? Er det overhovedet en god historie – og er der overhovedet noget spændende at fortælle?

Men -som den kløgtige læser nok næsten kan regne ud – kom jeg frem til, at det bestemt er relevant. Når man læser beskrivelser af hårde hvidevarer i salgsannoncer er der enormt meget ligegyldigt teknisk information, som det kan være meget svært at forholde sig til i langt de fleste tilfælde.
For mig er det i høj grad de praktiske små detaljer der kan være afgørende – som fx tørre madkasser, vinglas der kan  vaskes uden at knuses – og fx den her smarte lille ting;

Vi har nogle ret store tallerkener, som faktisk ikke passer ret godt ind i opvaskemaskinen. Den er imidlertid indrettet så helt fantastisk smart, at de små gitre, til at stille tallerkener osv. i, kan lægges ned, så du fx kan have plads til en stor gryde uden at skulle klemme den ned. Du kan fx også bare lægge hvertandet gitter ned, så der pludselig er ekstra plads til de store tallerkener i stedet for de små – og dét er altså noget, man kan forholde sig til! 😉

Som et ret stort plus, så larmer den stort set ikke – og når vi har et køkkenalrum, hvor vi stort set altid opholder os, så er det faktisk ret vigtigt. Da den lige var blevet installeret, og jeg havde tændt den, står min mand efter en halv times tid lige ved siden af den, mens han spørger mig, om jeg ikke skulle sætte den i gang, så vi kunne få afprøvet den – haha – så det siger vist meget godt noget om støjniveauet…

Så vi er altså voldsomt begejstrede for den nye Bosch Zeolith – nu er vores viskestykker sendt på pension, rødvinen er proppet op – og vi kan sagtens dække bord med de flotte store middagstallerkner! 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

    • Hahaha 😀
      Jeg kan faktisk også huske, at da min mand (eller kæreste var han jo så dengang) og jeg skulle flytte sammen første gang, og vi skulle planlægge køkkenet (der skulle laves nyt køkken) gjorde jeg det også til et krav, at vi fik en opvaskemaskine, hvis vi skulle have en chance for fortsat at holde sammen 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *