Klar, parat Tivoli-start!

♥ Reklame – i samarbejde med Tivoli ♥

Påske i Tivoli 2017

Hver eneste gang, vi de seneste måneder er kørt forbi Tivoli, har børnene trykket næserne flade mod ruden og har sukkende spurgt, hvornår Tivoli mon åbner.
Og NU kan jeg passende fortælle, at det gør de altså snart!

Tivolisæsonen bliver nemlig startet op til Påske med et brag af en påskefest, hvor der er en masse helt fantastiske aktiviteter og oplevelser at glæde sig til fra den 6 – 17 april.

Man kan gå på påskejagt og få et påskeæg af selveste Rasmus Klump og Flora, hvis man løser opgaverne rigtigt, der er små nuttede påskelam (altså de vaskeægte levende af slagsen) på Plænen, Pjerrot byder velkommen hver dag når Tivoli åbner – og ja, der er i det hele taget bare lagt op til et brag af en åbningsuge – se hele programmet for Påsken her.

Vi har de sidste mange år købt Guldkort til Tivoli (vi har flere gange fået det som en fælles familiejulegave), så vi har gratis adgang, så tit vi lyster – og vi har endda også mulighed for at medbringe gæster, hvilket både er et hit, når vi har familiebesøg fra Jylland eller Fyn -men fx også med nogle af børnenes børnehavevenner eller klassekammerater og deres forældre. Vores Tivoliminder er en ret stor del af hele familien – jeg kan sågar huske, jeg sad i Rasmus Klumps Verden og ammede min datter, da hun kun var en uge gammel, og vi var taget derind for at give storebror lidt kvalitetstid, så det hele ikke gik op i barsel og baby 😉
Vi prøver sjældent forlystelserne – men nyder i stedet stemningen og bruger en del timer i det gigantiske legeområde i Rasmus Klumps Verden – og så har vi en enkelt gang hvert år, hvor vi køber turarmbånd og går all in på at prøve alt det, vi har gået og talt om gennem Tivolisæsonen.

Min datter har fødselsdag den 13. april, og jeg plejer faktisk altid at holde en fridag med hende, hvor vi bl.a. er i Tivoli (og tager sådan ca. 6 turer i træk i Den Flyvende Kuffert, som er hendes favorit) – og i år falder hendes fødselsdag midt i Påsken – hvilket jo er helt perfekt, når det er åbningsugen ♥

Vi glæder os – og jeg tror faktisk, der bliver første gang, vi er i Tivoli i påskeferien -så jeg er spændt på at se, om det kan leve op til de andre fine højtider som Halloween og Jul, hvor vi altid er på besøg.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *