Jeg har længe ledt efter et flot spisebord, et billigt spisebord og et spisebord i massivt træ. Nu har jeg endelig fundet det – og vi har fået det hjem i spisestuen.
Jeg har flere gange nævnt, at har været på jagt efter et nyt spisebord til vores spisestue, og at det tilsyneladende ikke var en helt let opgave, når man ikke havde et ubegrænset budget til opgaven.
På instagram har I sågar givet mig tips i massevis om, hvad det helt perfekte spisebord mon var.
Jeg troede egentlig længe, jeg gerne ville have et spisebord med massive planker – men det nåede jeg altså at gå og drømme om så længe, at jeg blev træt af det i mellemtiden 😀
Jeg sad en dag og surfede rundt i Ellos’ boligafdeling, og pludselig faldt jeg over et spisebord, der ved første øjekast så meget plain og lidt for enkelt ud – men på detaljebillederne var det tydeligt, hvor smukt træet var – og hvor lækkert let det var i looket.
Min mand var heldigvis enig – og da der dukkede en rabatkode op på hele 30% og vi samtidigt havde nogle julegavepenge til at ligge fra min mor, så slog vi til.
Bordet er 2,40 langt, og så har vi tilkøbt to ekstra bordplader, så det når op på ca. 3 meter, hvilket er nok til at fylde vores spisestue, som er ret stor – og ikke mindst nok til dejligt mange gæster ♥
Vi har fået malet vores vægge i en helt fantastisk mørkeblå/grå farve og når væggene er mørke, er det et perfekt modspil med et let lyst spisebord.
Lige nu har vi helt klassiske 7’er stole i sort læder, og selvom de er flotte og ualmindelige gode at sidde på, så er planen at skifte dem ud med nogle andre.
Helt konkret bliver det nok en anden af Arne Jacobsens ikoniske designs – nemlig den lidt mindre kendte Dråben, som jeg er håbløst forelsket i. Jeg synes simpelthen, den er så smuk og feminin – og så findes den i en fantastisk blågrå farve, der vil passe perfekt til vores vægfarve – og så tror jeg, at et par af stolene bliver i en helt mørkegrå farve for at mixe det lidt.
Men ÅH hvor er jeg altså glad for det bord, og væggene, og lampen, og det smukke barskab. Nu begynder det virkelig at ligne noget i spisestuen – og nu kan jeg i stedet snart gå på jagt efter dimser, nips og pynt til væggene.
Eller dvs… næste projekt er faktisk en brændeovn, men det er en helt anden historie 😉
Spisebordet finder du lige her – og Dråben stolene fra Arne Jacobsen lige her.
Del på Facebook
Et godt råd er at prøve at sidde på dråbe-stolen, hvis du endnu ikke har prøvet det. Jeg ville også have dem som spisebordsstole, men jeg synes desværre overhovedet ikke de er gode at sidde i. Selvom de er vildt flotte 🙂
Jeg har siddet i dem flere gange – men nu bliver jeg da helt i tvivl og må vist hellere få prøvesiddet den igen, inden vi køber dem – tak for tippet 🙂
Hvilke stole er du så endt med i stedet?
Hvor er det bare flot – jeg er tosset med Bertoia, havde jeg en million var det mine spisebordsstole.
– A
Den er altså også helt fantastisk fin – en helt kunstinstallation i sig selv, synes jeg <3
Hvor har du købt den smukke monstera obliqua henne? Den er alt for pæn og overvældende!
Ah så det er det, den hedder! 😀
Jamen den stod faktisk helt lille og ensom i Amager Planteland i sommers, hvor jeg købte den for den nette sum af 15 kr.
Den vokser fuldstændig voldsomt hurtigt, og jeg er nærmest nødt til at klippe lange stængler af hveranden uge, fordi de begynder at kravle hen af gulvet – så den er i den grad let at holde – men virkelig fin! 🙂
Vildt flot bord! Hvor fik du din 30% rabatkode? 🙂
Hilsen Anna
http://wonderwomanwannabeme.dk/
Den gav Ellos selv i et nyhedsbrev, hvorefter jeg delte den på bloggen også 🙂
Der kommer jævnligt rabatkoder – skal nok råbe højt herinde, så snart der er en igen.
Klem fra Lisbeth
Fedt, tusind tak 🙂