Et nyt krea-område til børnene

Ellos Lucky Stol i lyserød og mintgrøn
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Et flot skrivebord til børn – og for den sags skyld en flot kontorstol til børn og børneværelset er ikke helt let at finde. Vi har skabt vores egen løsning, som jeg viser frem i indlægget her sammen med en rabatkode på 20% til flere af tingene.

Vi har haft et gammelt, hærget spisebord de seneste par år, og derfor har børnene også fået frit slag til at tegne, male, klippe og klistre ved spisebordet, fordi det egentlig bare pyntede, hvis der kom lidt lilla glimmerlim eller et par farverige streger 😉

Nu har vi dog netop købt dette fine bord, og derfor er det også strengt forbudt at udfolde sine kreative evner i spisestuen længere, og vi har været nødt til at indrette et andet sted, hvor børnene kan nusse med deres små projekter.
Vi er så utroligt heldige, at vi har et KÆMPE legeværelse – som børnene har til rådighed udover deres egne børneværelser, som ellers i forvejen er ret store.
Legeværelset har indtil nu været ét stort ragnarok af legetøj overalt, men de seneste par måneder har vi forsøgt at få sat lidt styr på rummet – og nu indeholder det faktisk et stort bord til legetøjet, et spille- og tv-hjørne, et dansehjørne og så et krea-område.

I dag er det krea-området, jeg sætter fokus på. Det har været vigtigt for os med god plads til at dimse, tegne, male, klippe og klistre uden at skulle være alt for bange for, om mors nye bord nu også kunne klare mosten 😉
Jeg har længe ledt og ledt efter flotte skriveborde til børn. Og på en eller anden måde, så findes det simpelthen bare ikke. Det samme med flotte skrivebordsstole til børn. Helt umuligt!

Til sidst blev min mand og jeg enige om, at det nok var bedre selv at bygge et hjemmelavet skrivebord og så finde nogle stole der passede til.

Skrivebord til børn og skrivebordsstol til børn

Vi købte en træplade i et byggemarked, fik den skåret til, så den passede perfekt, og så købte vi disse bordben fra IKEA, som både er pæne, billige og kan justeres i højden. Pladen blev malet – og fik 4 lag lak, og så blev den monteret på væggen med nogle dimser, og bordbenene blev skruet på – og voila, så var der et skræddersyet skrivebord. (du kan formodentlig godt høre, hvorfor jeg ikke laver ret mange DIY guides her på bloggen 😀 ).

Jeg vidste faktisk straks, hvilke stole jeg ville have. Faktisk har jeg allerede selv en af stolene på mit kontor – det er selvfølgelig den fantastiske fine Lucky stol fra Ellos.
Faktisk har Ellos lige nu en rabatkode, der giver 20% rabat på alle møbler til og  med den 12 februar 2017 – brug koden 355711.
Jeg har købt en lyserød og en mintgrøn ned til kælderen – og børnene har selvfølgelig allerede fordelt dem mellem sig, så min datter har den lyserøde og min søn har fået den mintgrønne 😀

Men altså… Så kom farvekoordinatoren jo op i mig – og jeg fik opstøvet farvede stofledninger, der matchede stolene perfekt. Dernæst nogle holdere til tuscher og farveblyanter i samme farve – og sidst men ikke mindst en opslagstavle med små plastikbøtter i samme nuancer.
Det er næsten lidt for meget af det gode – men jeg elsker det 😀 – og det gør børnene heldigvis også!

De er allerede voldsomt glade for deres lækre skrivebord og skrivebordsstole – og i det hele taget kan vi mærke, at der er kommet meget mere gang i dimseriet og de kreative projekter, fordi man ikke behøver at skulle rydde det hele væk, så snart vi skal spise aftensmad.

Lyserød stol -.- Mintgrøn stol -.- Gittertavle -.- Stofledninger med fatninger 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *