Verdens fineste vandkande

vandkande

Jeg har tidligere vist et lille glimt af min fantastisk fine vandkande, som jeg bruger til mine planter indenfor. Efterfølgende har jeg fået udsædvanlig mange forespørgsler på, hvor den mon stammer fra – så noget tyder på, at det ikke kun er mig, der er helt forelsket i den 😉

Den er købt i Malmø i en af mine svenske favoritbutikker, Lagerhaus, og de har faktisk lige fået den i yderligere to farver, så jeg tænkte, at det var meget passende at tippe om den herinde nu.

Du behøver nemlig slet ikke at krydse landegrænserne for at købe den, for Lagerhaus sender til Danmark for den nette pris af €10 – altså nærmest det samme, som et brev efterhånden koster med Postnord 😉

Vandkanden rummer lidt over 1,5 liter – så den er tilpas handy at håntere rundt med indenfor, uden at man hele tiden skal have den fyldt op med vand.
Fordelen ved, at den er så fabelagtig fin, er at den sagtens kan stå og pynte i min vindueskarm – og at man faktisk hele tiden får lyst til at tage den i brug – og således har mine planter faktisk haft en betydelig højere overlevelsesrate, efter at denne vandkande er flyttet ind i mit hjem 😉

Du finder vandkanderne lige her: sort -.- guld -.- mintgrøn

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *