Tip til nytårsfesten – glasbeholdere med tappehaner til cocktails

img_0007-002

karaffel med tappehane

dispenser til cocktails med tappehane

img_0030

img_9956
Kilner dispenser med tappehane billig
img_9992-002
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Store krukker til cocktails som er perfekt til fx housewarming og nytårsaften.

Et godt tip, hvis du skal holde nytårsfest – eller en anden større fest som fx housewarming eller rund fødselsdag – er at købe de her glasbeholdere med tappehaner fra Ellos, som du på forhånd laver en stor omgang cocktails og fylder i.

På den måde, kan du nyde festen, og du er samtidigt sikret, at der er lækre cocktails til dine gæster – så de ikke selv skal stå og blande halvfesne sjusser i løbet af aftenen.

Det er, hvis du spørger mig, en virkelig genial løsning – og vi brugte den selv til vores housewarming sidste år, hvor det fungerede glimrende.
Min dejlige mand, der i sine unge dage charmede damerne som bartender, havde lavet to cocktails, der egnede sig fortræffeligt til sådan at blive tappet løbende i løbet af aftenen, og så kunne han i stedet holde fokus på at hygge sig med vores gæster uden at skulle bruge tid på at shake cocktails eller bekymre sig om, hvorvidt alle nu også havde noget at drikke.

De her glaskarafler med tappehaner er også helt perfekte en varm sommerdag, hvor man kan fylde dem med koldt vand og fx citronskifer, lemonade eller måske hjemmelavet hyldeblomstsaft og stille dem i en skyggefuld plet udenfor, når hele familien er ude at nyde solen.
Vi har også købt en ekstra udelukkende til børnene, som nytårsaften får den fyldt med saftevand – så de også kan skænke selv – præcist som vi voksne 😉

Jeg har længe været på udkig efter nogle ordentlige krukker med tappehaner – for der er altså mange forskellige, og de er ikke alle lige gode. Det vigtigste er, at selve tappehanen er ordentlig, så den ikke drypper – og så den ikke hurtigt bliver løs i det. Derudover nytter det heller ikke, at indholdet fosser ud, når du åbner – for her taler jeg af erfaring, når jeg siger, at det hurtigt bliver svært at styre, hvis man fx er i gang med at tappe sin 3. cocktail 😉

De her fra Ellos er helt perfekte og et virkelig godt køb til prisen. Jeg kan ret gode lide, at der er korkprop i stedet for et patentglaslåg. Ulempen ved, når den lukker helt tæt foroven er nemlig, at når du tapper kommer der hurtigt undertryk – og så kan du pludselig ikke tappe mere af indholdet ud uden at skulle åbne 😉
Derudover er jeg ret vild med den fine farve på selve tappehanerne.

Jeg har lokket to opskrifter ud af min mand, som er intet mindre end perfekte til cocktails på kander – og som egner sig fortræffeligt til at lave i større mængder – de kommer begge på Cocktails & Cakes, og den første finder du lige her – på Lynchberg Lemonade – og de smukke krukker til cocktails fra Ellos finder du her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *