Fredagens fire fine favoritter: Julekalendere til voksne

billede-21-11-2016-09-27-48

Anmeldelse af julekalendere til voksne med fokus på indhold og pris fra Johan Bülow, Summerbird, Thisted Bryghus og Magasins chokoladejulekalender.

Her i huset er det altså ikke kun børnene, der bliver forkælet på daglig basis i december, vi voksne skal nemlig ikke snydes 😉
Der er efterhånden kommet et kæmpe udvalg af lækre julekalendere til voksne – så kan det også passende være en kompensation for at blive vækket ekstra tidligt af børn, der er SÅ spændte på gaven i julesokken, at de slet ikke kan sove længere 😀

Jeg plejer hvert år i meeeeget god tid at komme med meget direkte hints om, at jeg ønsker mig lakridsjulekalenderen fra Johan Bülow 😀 – et år fik jeg den tilsendt fra deres webshop med en “kærlig hilsen” – “nu gider jeg ikke at høre mere på dit brok 😉 ” – men året efter var han lidt for sent ude, og den var udsolgt overalt…
Så i år var jeg ekstra meget på – men selveste LakridsKongen – Johan Bülow nåede at komme ham i forkøbet og sendte mig min helt egen speciallavede julekalender med navn på 😀
Det ville min mand ikke stå tilbage for – så han købte fluks en luksusudgave fra Summerbird 😛

Oven i det hele fik jeg også en skøn og meget luksuriøs chokoladejulekalender fra Magasin, efter vores besøg på deres chokoladefabrik, så jeg har altså hele 3 låger, der skal åbnes hver dag – ja jeg klager ikke 😉

Brygmesterens pakkekalender øl julekalender fra Thisted Bryghus

Til gengæld har jeg købt en øl-julekalender fra Thisted Bryghus til min mand. Jeg er fra Thy og gik på gymnasiet i Thisted, så Thy Pilsner har altid været en klar favorit hos mig – og jeg håber lidt at kunne påvirke min mand på denne måde 😉
Her er der hver dag en øl fra Thisted Bryghus, hvor man kommer rundt om hele deres udvalg lige fra den klassiske Thy Pilsner og til alle deres specialøl.
Julekalenderen koster 249 kr og er udsolgt overalt online, men kan bl.a. købes i Føtex og Netto.

img_0051

I min julekalender fra Johan Bülow er der hver dag hele to stykker lakrids. Det er muligvis meningen, at man skal dele med én – men jeg påtænker altså at smovse dem allesammen. Lakridserne er nemlig så vanedannende gode, at det er svært at nøjes med et enkelt stykke 😉
Johan Bülow Julekalender koster 300 kr og kan købes lige her.

img_0050

Julekalenderen fra Summerbird har en lille skuffe hver dag, som også indeholder to stykker. Primært forskellige udgaver af deres populære sommerfugle, men også andre af deres julevarianter.
Den er virkelig luksuriøst udformet, men til prisen synes jeg faktisk, at indholdet skuffer en smule – jeg ville gerne overraskes lidt mere.
Den koster hele 448 kr og kan bl.a. købes her.

img_9732

Sidst men ikke mindst er der chokoladejulekalenderen fra Magasin, som hver dag byder på et luksuriøst stykke fyldt chokolade – helt perfekt til eftermiddagskaffen.
Jeg synes, at prisen er rigtig god – og selve kalenderen minder jo om en æske lækre fyldte chokolader, hvilket er en rigtig fin reference. Kvaliteten er helt i top – og hvis man er til fyldte chokolader, så er den altså virkelig et godt bud på en julekalender til voksne.
Den koster 249 kr (er dog nu på tilbud til 174 kr) og kan købes her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

  • Læste lige artiklen på b.dk – nøj, hvor er det mærkeligt at få navne på Trutten og Fidusen (du skal da vist i øvrigt have opdateret dit billede til højre – de er tydeligvis ikke 3 og 6 længere… 😉 ). Smukke navne – men så mærkeligt!

    Nå – men det var bare lige en tanke…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *