Minimode – festtøj til jul og nytår

oktober165-001

Køber du mon også altid specielt tøj til dine børn til jul og nytår, eller finder du deres juleoutfit blandt favoritter i klædeskabet?

Jeg har hvert år haft en hyggelig tradition med at udvælge et sæt juletøj til hvert af børnene – som de har på juleaften og ofte også til nogle af julearrangementerne i de efterfølgende juledage.
Det er ikke decideret juletøj – så det bliver flittigt brugt til festlige lejligheder bagefter, og derfor synes jeg også godt jeg kan forsvare at skeje lidt ud, selvom december i forvejen bestemt ikke er en billig omgang (altså; reelt set kan jeg nok altid finde en god og gyldig grund til at shoppe tøj 😛 ).

I år har jeg forelsket mig i de fineste to sæt fra Zara, der har lavet en hel festkollektion nu op til jul og nytår – og der er fantastisk mange fine favoritter iblandt den.

Jeg har dog indsnævret det til to sæt – hvor min søn og datter kommer til at matche hinanden noget så fint i lækre mørkeblå nuancer, og så tænker jeg faktisk at give dem det i kalendergave en af dagene i december – inspireret af søde Dorte, der gør det samme til sine døtre.
Helt ærligt – se lige sættet med den mørkeblå velourblazer – selv min mand er helt misundelig over, at Trutten får det sæt 😀

Du finder Zaras festkollektion til piger her – og festkollektionen til drenge her.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hej.
    Eftersom har ikke råd til nyt tøj. Køber jeg fra genbrug.
    Mange gange tøjet er ikke engang brugt og stadig med mærke på.
    Og har en ældre kusine hvor vi kan arve tøj.
    Du har vist forladt Blogly?

    • Jeg gør også mange genbrugskup til børnene (og mig selv) – og elsker, når man finder stort set ubrugte varer til næsten ingen penge 🙂
      Jeg er stadigt tilknyttet Blogly men har bare min blog til at ligge for sig selv, så jeg selv står for den tekniske del 🙂
      KH Lisbeth

  • Tak for svar. Det var ikke for at snage. Jeg synes det er spændende og inspirerende at læse om kvinder som har et anderledes liv end jeg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *