Når man pludselig opdager noget, man ikke kan leve uden…

Bakke til badekar

boblebad
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Kender du det, at man pludselig bliver opmærksom på et behov, man slet ikke vidste, man havde – eller opdager en ting, man slet ikke vidste, man havde manglet hele sit liv?

Sådan en åbenbaring har jeg netop fået – og jeg tænker faktisk, at jeg ikke får ro i sindet, før jeg har handlet på denne materielle længsel, der fuldstændig har okkuperet mit sind.

Som den opmærksomme læser muligvis har erfaret, så er jeg den heldige ejer af et boblebad, som jeg er særdeles glad for at lade min krop nedsænke i, mens jeg læser i en bog, streamer en fængende serie og måske endda forkæler mig selv med et glas køligt vin.
Rent faktisk sker det nok næsten på ugentlig basis, at jeg tager et par timers pause fra hverdagens tritesse og får ladet op på den måde.

Problemet er, at jeg jo skal balancere med både bog, vinglas, iPhone – og måske endda et eller andet lækkert spiseligt, da man jo unægteligt ikke kan undgå at blive lidt lækkersulten, efter et par timer på langs.
Det ER svært at holde styr på alt det – man kunne jo, rent teoretisk naturligvis, godt forestille sig, hvilket frygteligt svineri, det ville forårsage, hvis man eksempelvis spiste nachos i badekarret og tabte lidt ned i vandet, fordi man samtidigt forsøgte at redde sin iPhone fra at drukne. Ehrm.

Bakke til badekar

Men men men… i dag faldt jeg netop over dette helt fantastiske vidunder af et hjælpemiddel til lige netop de situationer; en bakke, der rummer alle de vigtige ting, man selvsagt ikke kan undvære i badekarret – og som giver én mulighed for at slappe endnu mere af – hvis det er muligt, og ikke at skulle bekymre sig om andet end hvilken type skumbad, der skal vælges denne gang.

Så nu er den bestilt – jeg tør ikke at lægge an på, at min mand forstår mit behov og giver mig den i julegave 😉

en bakke 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *