Guide og DIY til vores smukke Kabe væg

Kabe væg spartel maling

Kabe væg spartel maling

img_0243
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Jeg har tidligere vist et par glimt af vores fantastisk smukke Kabe væg. Jeg har simpelthen fået SÅ mange spørgsmål til hvordan man laver en Kabe spartelvæg, om det er svært, og er Kabe maling eller hvad er det overhovedet?

Og jeg kan godt forstå, at I er mange, der selv overvejer at gå i gang. Jeg ELSKER virkelig vores resultatet derhjemme og vil meget gerne komme med en guide til Kabe. Så kan I selv kan gå i gang med jeres egen Kabe væg.

Kabe Copenhagen er faktisk farvet spartelmasse – og skal derfor ikke sammenlignes med traditionel vægmaling. Det er derfor også en lidt anderledes proces, når man skal have det på væggene.  Det er nok her, der er mange af jer, der er i tvivl om, om det nu er noget, man selv kan gøre – og det er det altså!

billede-12-08-2016-21-08-30

Hverken min mand eller jeg er på nogen måde særlig dygtige til håndværksmæssige opgaver. Ingen af os har prøvet at spartle før. Ingen af os har vist i det hele taget prøvet ret meget andet end at male en væg og hænge en hylde (skævt) op 😉 – og vi kunne altså sagtens finde ud af det her Kabe projekt!

Til at starte med kræver det, at du har helt renvaskede, mættede vægge. Vi havde lige fået istandsat rummet, så vi havde mættet filt på væggene. Men har du en malet væg, så bruger du endelig bare den!

billede-08-08-2016-20-53-34

Guide og diy til kabe spartel væg

Herefter skal du bruge en lille og en stor spartel – og så går du simpelthen bare i gang med at spartle væggene i store bløde cirkler. Du kan selv vælge, om resultatet skal være groft og rustikt – eller lidt mere ensartet i resultatet. Nogle vælger endda at lave forhøjede spartelmærker – jeg gik dog efter et mere jævnt resultatet, hvor vi til gengæld spartlede på kryds og tværs, så der kom et smukt rustikt look.

Væggene skal spartles to gange – og det tager selvfølgelig lidt tid, men vi kunne sagtens nå et halvstort rum med alle 4 vægge på ca. 3,5 time.
Derefter skal det tørre til  næste dage, hvor man så kan påføre næste lag.

img_8890

Når begge lag er tørre, skal det hele pudses i cirkelbevægelser med fint sandpapir. Det er virkelig vigtigt ikke at pudse alt for meget, så man pudser igennem til væggen. Den fejl begik vi desværre et sted. Selvom der tydeligt stod, at man IKKE kan efterlappe med spartelmassen, så var vi nødt til at gøre det – og nu har vi så to fine små mørke pletter, hvor man tydeligt kan se det – så blev vi det klogere til næste gang 😉

Her mangler vi at påføre topcoat - så de fine stukturer er ikke trådt helt frem endnu.
Her mangler vi at påføre topcoat – så de fine stukturer er ikke trådt helt frem endnu.

Afslutningsvist skal det have to gange topcoat, som medfølger. Det sprøjtes på  med en medfølgende forstøver, og her er det vigtigt at have en microfiberklud klar til at duppe af, hvis det løber – for ellers kan løberne altså meget tydeligt ses.
Det var virkelig nemt og hurtigt at sprøjte topcoaten på. Det vigtigste her er at man får dækket gulv og paneler godt til. Det er nemlig noget klistret stads at skulle vaske af bagefter.

Det var faktisk først, da vi fik topcoaten på, at alle de smukke strukturer virkelig trådte frem, så vi kunne se det flotte resultat – så indtil da havde vi lidt famlet i blinde.
Men ÅH hvor vi elsker det! Vi har sat det sammen med et svagt lyserødt epoxygulv, som står i en fin kontrast til de mørke og rå vægge. Om lidt får vi også en lyserød vertikal radiator på væggen, som passer perfekt dertil. Du kan se lidt flere tanker om indretningen af vores lounge her.
Vores KABE væg giver virkelig rummet personlighed, dybde og en ekstrem lækkerhedsfaktor. Væggene bliver beundret af både gæster men også af de håndværkere, vi har haft hjemme til andre opgaver.
Så hvis du overvejer det, så synes jeg virkelig, du skal gøre det 🙂

Her er en lille video som guide hvor du kan se, hvordan du skal spartle Kabe på din væg.

Mine gode råd til din kabe væg:

  • Tjek gerne Kabes instagramprofil, når du skal vælge farve. Der er SÅ mange flotte farve at vælge mellem på hjemmesiden, men det er virkelig svært at få et ordentligt indtryk af, hvordan de gør sig på en stor væg. Men på deres instagram viser de resultater fra mange af deres kunder – så der kan du bedre vurdere det.
  • Bare kast dig ud i det! Det er den fedeste fornemmelse at lave sådan noget selv. Jeg lover dig; du kan godt! Sæt god musik på, lav det evt. sammen med din kæreste som et fælles projekt. Husk også på, at det jo netop skal være råt og tilfældigt. Derfor kan du reelt set ikke gå galt i byen, så længe du følger den medfølgende instruktion.
  • Lav det evt. bare på en enkelt væg i rummet for at skabe noget dybde og struktur, hvis du er bange for at det er for voldsomt med et helt rum.
  • Start i øverste venstre hjørne, hvis du er højrehåndet og arbejd dig ned mod højre hjørne.
  • Sørg for at spartle forholdsvis jævnt, så du ikke behøver at pudse alt for mange ujævnheder efterfølgende. Det sparer dig for en masse tid, og så undgår du også at pudse ind til væggen – som vi desværre kom til.
  • Husk at dække ALT af, og brug selv en støvmaske (kan købes i alle byggemarkeder). Især når du skal pudse væggen ned. Det støver helt vildt 😀
  • Vær ikke nærig med topcoaten, men hav til gengæld en microfiberklud klar til at duppe løberne væk med.
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *