Pokemon GO i Danmark

Pokemon GO i Danmark

Hvordan får man Pokemon GO i Danmark

Hvad er Pokemon GO

Hvad er spillet Pokemon GO

Her er lidt info om Pokemon GO i Danmark og hvordan du kan downloade det i Danmark.

De sidste dage har internettet buzzet med info om det nye spil til iPhone og Android, der hedder Pokemon GO. Det er indtil videre ikke muligt at få Pokèmon GO i Danmark, men med lidt snilde og fiksfakseri, kan du godt downloade det allerede nu – det har vi netop gjort herhjemme.

Begge mine børn er bidt af en gal Pokemon, så de samler kort, ser tegnefilm og batler med kortene – og jeg synes kun det er hyggeligt, at de på den måde har en fælles interesse.
Jeg var derfor heller ikke i tvivl om, at de ville ELSKE det nye Pokemon GO spil til iPhone, og det forstår jeg ærlig talt godt 😉

Vi har brugt hele dagen i går på at jagte pokemon’er – først her på Østerbro og senere inde i byen, og vi har simpelthen haft en fest. Vi har gået langt over 10 km, vi har besøgt steder i vores nabolag, vi aldrig tidligere har set, vi har opdaget utallige monumenter og fået os en snak om dem – og så har vi naturligvis fanget et utal af små løjerlige pokemons til vores højt skattede samling.

Men hvad er Pokémon GO spillet så helt præcist?

Pokemon GO bygger på såkaldt augmented reality – altså en slags supplerende computerbygget verden, der lægges som et filter ovenpå vores virkelighed.

Du bruger Pokemon GO appen på din telefon, hvor du finder et kort over dine omgivelser, der flytter sig samtidig med dig – helt præcist som Google Maps. På kortet kan du se, om der er nogle Pokemons i nærheden – og er der det, så popper de pludselig op på din skærm. Ved hjælp af kameraet på din telefon står pokemonen simpelthen lige foran dig på fortovet, i køen i Netto eller hvor du end befinder dig, når du støder ind i den.

Nu skal du fange den – præcist som du kender fra tegnefilmene eller computerspillene – og voila, så er den indlemmet i din samling.

Ved de fleste monumenter rundt omkring, er der placeret Pokèstops, hvor du kan få gratis ting, der kan hjælpe dig i jagten på flere Pokèmons – deraf altså også mine børns pludselig interesse for kulturlivet her i København 😀

Sidst men ikke mindst, er der en række Pokèmon Gyms, som befinder sig rundt omkring – og når du kommer til Level 5, så kan du træne dine Pokèmons her – og dyste mod andre Pokèmons – og det er hér, det for alvor bliver sjovt at spille!

Udover det åbenlyst sjove i spillet – især for børnene som pludselig på magisk vis ser deres Pokèmons blive vækket til live, så synes jeg som Mor også, det er en genial måde at lege med mine børn. Der kan være langt mellem de Pokèmons, man finder – så på de lange gåture har vi haft tid til at tale om meget andet end Pokèmons, og vi har virkelig haft en sjov dag alle 3.
Det er en rigtig god måde at kombinere computerspil med byen, naturen og den virkelige verden – og jeg kan varmt anbefale, at du spiller det sammen med dine børn.

Hvordan får man Pokémon GO i Danmark?

Edit: den 16/7 2016 er spillet netop blevet udgivet i Danmark – så du burde kunne downloade det helt almindeligt fra både iPhone og Android telefoner nu.
Meld meget gerne tilbage om det virker! 🙂

Du kan dog endnu ikke downloade Pokèmon GO i Danmark, men der er en ganske nem smutvej, så du alligevel kan gå i gang med at spille. Hvis du har en Android telefon, kan du læse her, hvordan du gør.

Har du en iPhone, skal du ganske enkelt blot oprette en australsk iTunes konto, som du kan downloade spillet fra. Det er ganske gratis – og så snart spillet er downloadet, kan du blot skifte tilbage til din danske konto igen.

  1. Gå ind under “Indstillinger” “Generelt” og til sidst “Sprog og område” på din iPhone – her skal du skifte til Australien.
  2. Vælg “Indstillinger” dernæst “iTunes & App Store”. Klik nu på dit Apple-id øverst, hvorefter du trykker på “Log ud”.
  3. Åbn App Store og søg efter en gratis app – du skal hverken downloade eller bruge den, så det er helt ligemeget, så længe den er gratis. Tryk som om du vil downloade den (bare rolig, det kan du ikke).
  4. Nu bliver du bedt om at logge ind. Så skal du vælge “Opret nyt Apple-id”
  5. Under betalingsmenuen skal du vælge “ingen” eller “gratis” – og så udfylder du entilfældig adresse fra Australien. Du kan evt. bare google “adress Australia” – så kommer der nok noget op, du kan bruge 😉
  6. Når dit australske Apple-id er oprettet, kan du søge efter Pokémon Go i App Store, downloade det og begynde at spille.
del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *