Min allerførste festival

festivalfoto
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

For første gang nogensinde skal jeg i år på Roskilde Festival – og senere på sommeren skal jeg også til Smukfest. Min mand har været så sød at arrangere billetter til både ham og mig til begge dele, og jeg glæder mig faktisk enormt meget. Oven i det hele skal vi også til koncert med Rihanna her i København, så sommerkalenderen er pakket med fine musikalske oplevelser for mit vedkommende.

Jeg har en enkelt gang overnattet en en enkelt nat på Smukfest – og det er så stort set også min eneste oplevelse med festivaller i de 34 år, jeg har haft mulighed for at frekventere disse.

Jeg var spejder som barn, og jeg har egentlig altid ment, at de erfaringer med telt og fællesbad var rigeligt til at vurdere, at jeg ikke er festivaltypen. Jeg egner mig ganske enkelt bedst til at sove i en stor blød seng, og at lade mig synke ned i et lækkert varmt skumbad – gerne med et glas køligt hvidvin i hånden – og ellers tilbringe min ferie i bikini og solbriller a la billedet ovenfor 😉

Men altså; man har vel et standpunkt, til man tager et nyt 😉 Og i år er jeg derfor blevet lokket med på festival-vognen – omend i en modereret udgave, så jeg trods alt ikke går all in på mudder og fællesbad.
Jeg tager derfor hjem og sover under Roskilde Festival – og jeg snupper muligvis børnene med en af dagene – og så har jeg naturligvis adgang til mediebyen, hvor der er pæne toiletter, korte køer og fri fadøl ad libitum 😉

Til Smukfest har jeg allieret mig med min søster, der skal bo i et hus 2 minutter væk fra festivalpladsen, så der satser jeg på at kunne få et dejligt varmt bad, men teltpladsen slipper jeg nok desværre ikke for 😀

Til gengæld, så får jeg lov at høre Sia, som sammen med Adele nok næsten topper listen over dem, jeg gerne vil opleve live, så det tager jeg gerne med 😉 Og når jeg så oven i købet kender et utal af søde mennesker, der skal med til både Roskilde og Smuk Fest, så kan det næsten ikke undgå at blive en succes!

Men men men… nu er jeg jo helt nybegynder udi det med festivaller, og jeg har derfor brug for lidt tips. Hvad skal man tage med og tage på? Er der noget, man absolut ikke skal gøre – og hvad må man endelig ikke glemme?

Jeg tænker naturligvis, at det er en god anledning til at shoppe lidt, og jeg håber virkelig, at der bliver mere brug for solcreme og solhat end gummistøvler og regnfrakke 😉

Hat: & Other Stories -.- Solbriller: Gucci -.-  Sandaler: by Malene Birger -.- Hvid oversized skjorte -.- Denim Shorts -.- Regnfrakke fra Rains -.- Gummistøvler -.- Kjole: & Other Stories 

Hvad skal jeg tage på til festival

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Hvis man bliver i mediebyen OG tager hjem og sover – ja så har man altså ikke været på Toskiæde Festival 😉

    Mediebyen er alt for pæn og de gode historier er ude blandt folket.

  • Aldrig jumpsuit – det kan blive lidt ulækkert 🙂 – men husk vådservietter, håndsprit og en pakke servietter til lommen, når toiletpapiret er sluppet op! Solcreme! Og lad være med at stresse rundt mellem de forskellige bands/scener, så mister man stemningen og gejsten lidt.. Gå til koncerter, du normalt ikke ville se – og sæt dig i græsset med en fadøl og se på folk, det er en oplevelse i sig selv. Sammenfoldeligt regnslag/poncho kan også være et hit 🙂 Rigtig go’ fornøjelse – det er fantastisk! Også selvom man tager hjem om natten, men vær opmærksom på lange taxa køer, og ha’ lige penge klar til natbussen hjem, kan ikke huske om de tager mobile pay.

  • Solfaktor, gummistøvler/sneaks du går godt i, håndsprit, skuldertaske som du kan have en trøje/regnslag i, hat(god til sol såvel som regn), små papirsservietter. Lipgloss. For at nævne noget af det essentielle.

  • ALDRIG jumpsuits eller bare tæer i gummistøvler. Solbriller, solcreme (især nakken) og gerne en hat, hvis man har hattehovede til den slags.
    Håndsprit!!!
    Jeg har altid et stort tørklæde med til om aftenen. Det luner godt og kan også bruges som sjal
    Og så skal I bare høre Stig Møller på Smukfest – han er et national klenodie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *