Hjemmelavede astronaut is til børn

Her er en let og læskende opskrift på hjemmelavede astronaut is som er et hit til børn i sommervarmen

IMG_0469
God opskrift på hjemmelavede astronautis

Opskrift på astronaut is

IMG_0445-001

IMG_0427

Indlægget indeholder reklame - læs mere her
Her er en opskrift på hjemmelavede astronaut is – mine børn elsker nemlig de velkendte astronaut is, og det er oftest dem, der bliver valgt, når vi er ude at købe is. Vi laver tit hjemmelavede is – primært fordi børnene synes det er sjovt at lave selv, men også fordi der trods alt er en del penge at spare – selvfølgelig alt afhængig af, hvor mange is, der bliver konsumeret 😉

Vi har derfor eksperimenteret lidt for at finde frem til den helt rigtige smag på astronautis – og nu synes vi selv, den er lige i skabet!

De fine raket-forme har jeg købt lige her – og de bliver flittigt brugt til alle mulige former for hjemmelavede is – fx også de helt klassiske yoghurt-is, som jeg bragte på bloggen for hele 6 år siden.

Her følger min egen opskrift på hjemmelavede astronautis:

Det skal du bruge:

  • Ca. 3 dl fortyndet hyldeblomstsaft – jeg havde en flaske fra min egen hjemmelavede opskrift på god hyldeblomstsaft, men du kan også sagtens bruge en købt saft
  • Saften fra 1-2 limefrugter
  • 1/2 dl fortyndet solbærsaft – her brugte jeg bare en købt saft
  • Vingummibamser – flest af de røde 😛

Sådan gør du:

Bland hyldeblomstsaften op med vand. Du skal ikke bruge lige så meget vand, som der står på flasken – kun ca. halvdelen.

Tilsæt limesaft efter smag – jeg synes godt, den må være forholdsvis syrlig, men min søn var ikke helt enig.

Læg en vingummibamse i bunden af din isform og hæld din hyldeblomst/limesaft deri. Du skal kun hælde i, så der er ca. 1 cm op til kanten. Sæt isene i fryseren og vent til de næsten er helt frosne – ca. 2 timer. Hæld derefter solbærsaft i helt op til kanten – og voila – et par timer efter er der lækre is til børnene og andre barnlige sjæle med hang til lækre sager 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *