Hvordan man undgår høje renseriregninger ;)

Lisbeth Kiel Bjerrum

Reklame

Først og fremmest: har du husket at deltage i konkurrencen om at vinde en god vaskemaskine fra Electrolux som også er yderst moderigtig til 7.999 kr? – du finder konkurrencen lige her!

Jeg har tidligere kort nævnt, at Electrolux’ nye vaskemaskine – Ultracare ECO har en genial dampfunktion, og jeg vil være ærlig og indrømme, at jeg under optagelserne til reklamekampagnen i Stockholm simpelthen blev SÅ begejstret for den funktion – og det tror jeg faktisk, der gjorde sig gældende for de fleste folk på settet, selvom de slet ikke havde noget med Electrolux at gøre 😀

Vaskemaskinen kan som sagt dampe dit tøj -og umiddelbart er det måske lidt svært at se, hvad man dog skal bruge det til.
Men forestil dig, at du har siddet i din fine silkeskjorte til brunch hos veninde, der går all in på at stege bacon – hvordan dufter den, når du kommer hjem? Eller du har været i festligt selskab med et par rygere – så kan man også nemt regne ud, hvordan tøjet lugter efterfølgende.
Med dampfunktionen undgår du at skulle vaske tøjet – som trods alt slider på det hver eneste gang – du kan simpelthen bare putte det i maskinen med en omgang damp, så det igen dufter lækkert.

Har du en kjole eller skjorte, der har ligget i bunden af dit skab og trænger til at blive strøget, så kan du også putte den i maskine med damp, hænge den op på en bøjle bagefter – og så er tøjet fint og glat (genialt for sådan en som mig, der bruger strygejernet så sjældent, at da jeg tog det frem sidste gang, kiggede min søn på det og spurgte: hvad er det der for en maskine 😀 ).

Sidst men ikke mindst, så kan du også bruge det til de tekstiler du har, der ellers skal til rens – fx min fine glimmerkjole. Jeg er generelt alt for dårlig til at få mit tøj til rens, og det ender ofte med at ligge i flere måneder, før jeg får det af sted – og det er jo lidt en skam.

Jeg fortæller i bedste husmoderstil om de mange funktioner i reklamen for Electrolux lige her 😀 – jeg tror aldrig helt, jeg vænner mig til at se mig selv i de videoer, men min mor har godkendt dem 😉

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *