Mig i Electrolux’s nye reklamekampagne

Reklame – i samarbejde med Electrolux

Lisbeth Kiel Bjerrum

 

Jeg har tidligere fortalt en smule om en smuttur til Stockholm, men hvor jeg ikke helt kunne uddybe, hvad det handlede om.
Nu har jeg langt om længe fået lov at fortælle mere – og jeg er både en anelse spændt, men også nervøs over at løfte sløret for det her på bloggen.
Jeg har nemlig været helt på udebane med denne opgave, og jeg var da også lidt betænkelig ved at sige ja – men samtidig var det også en alt for spændende mulighed til at jeg blot kunne lade den passere.

Jeg var i Stockholm for at optage nogle videoer og billeder til en reklamekampagne for Electrolux. Hmmm… tænker du måske – hvad i alverden har det mon med bloggen at gøre?

Jo ser du; Electrolux har lanceret en spritny vaskemaskine UltraCare Eco, som er intet mindre end helt perfekt til alle vi fashionistaer, og hos Electrolux har de bemærket, at jeg elsker fint tøj – og at jeg elsker at blogge om fint tøj 😉
Vaskemaskinen har flere forskellige programmer, som er skræddersyede til at passe godt på alt dit fine og kostbare tøj, så du kan have glæde af det i mange år.
Fx kan den dampe tøjet, hvis det lugter lidt efter en festlig aften ude – så du slet ikke behøver at vaske det – og det har ekstra skånsomme programmer til alt mit fine uldtøj.

Endnu bedre, så har Electrolux teamet op med fine STORM & MARIE – som jo netop laver lækkert tøj i mere sarte materialer som silke. De støtter op om det fine budskab med at huske at vaske sit tøj rigtigt, og så har de ikke mindst fået lov at specialdesigne en af Electrolux’s vaskemaskiner, den er SÅ lækker! (men mere om det senere 😉 ).

Nå  men jeg blev altså fløjet ind til Stockholm en alt for tidlig søndag morgen og kørt direkte hen til et filmstudie, hvor jeg kommer vadende ind og forstyrrer det hele, mens de er i fuld gang med at filme med en finsk fotomodel. Yes. Vi var i alt 3, der skulle filme – fra hhv. Finland, Norge og Danmark – og de to andre var både studieværter og fotomodeller; og så var der mig… spørg lige, om jeg blev ekstra nervøs, da jeg fandt ud af det dagen inden 😀

Jeg røg i sminken og blev iført en fantastisk fine silkekjole fra netop STORM & MARIE, og så blev jeg faktisk bare kastet direkte ud i det. Jeg vil ikke just sige, at det faldt mig naturligt at kigge direkte ind i en rød blinkende lampe og gang på gang fremsige den samme replik foran et hold på ca. 50 mennesker, der alle skulle starte helt forfra, hver eneste gang jeg kludrede i en sætning 😀 – men de var søde, og de formåede at få mig til at slappe af og have en overraskende sjov og lærerig dag.
Du kan se lidt mere omkring min rolle i kampagnen lige her.

Nu fik jeg lov at være med i Stockholm – og Electrolux får spredt budskabet om deres geniale vaskemaskine ud her på bloggen, så nu sidder du måske og tænker; men hvad får JEG som læser ud af det? Det har jeg naturligvis tænkt på – så jeg lover, at der også er en helt fantastisk dejlig ting i vente for én af mine søde læsere senere på måneden – du kan muligvis gætte, hvad det er? 😉

Og her kommer den ene af videoerne så (hvis jeg skulle lave en emoji, der forestiller mig, mens jeg trykker “udgiv” på dette indlæg, hvor jeg viser videoen for alle jer, så bliver det uden tvivl aben med hænderne foran øjnene – så tag venligst godt imod den 😀 ).

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *