Billeder fra vores fine entré

Jeg er efterhånden nået ret langt med indretningen af vores fine entré -eller hall, som jeg ynder at kalde det 😀
Der mangler stadigt forskellige små fine detaljer – men nu er det i hvert fald et sted, det er dejligt at byde mine gæster velkommen – så må de sidste ting komme løbende hen af vejen.
IMG_8869

IMG_8862

IMG_8874

IMG_8878

IMG_8880

IMG_8893
Indlægget indeholder reklame - læs mere her
Det er stort set blevet, som jeg beskrev i dette inspirationsindlæg. Det dominerende møbel i entréen er den fine Töjbox garderobe fra Woud, som jeg knuselsker – og som rigtigt kan komme til sin ret med al den plads.
Vi har knager ved trappen ned til kælderen, hvor flyverdragter og andet ikke-pænt overtøj hænger 😀
Skobakkerne er jeg helt fantastisk glad for. De er både pæne og praktiske – og de skåner det lyse trægulv i entréen.
En stor måtte er et nødvendigt onde med mindre børn – de træder altid lige et par skridt ind af døren, før de tager fodtøjet af – så jeg er glad for, at jeg har fundet denne her flotte løsning.

Bænken er egentlig kun en midlertidig foranstaltning – den er købt for den nette sum af 300 kr i Netto, og skal senere ned i vores gæsteværelse. Jeg drømmer stadigt om den fine Georg bænk fra Skagerak, som vil udgøre det flotteste makkerpar med vores garderobemøbel.

Derudover mangler der også et spejl. Jeg går lidt og funderer over, hvilken løsning der vil passe bedst ind til resten af indretningen – og i mangel af bedre (for et stort spejl, må der naturligvis være! ) står der lige nu et spejl fra mit gamle kollegieværelse som er praktisk – men ikke pænt 😉

Garderobemøbel: Töjbox fra Woud -.- Måtte: Tica -.- Gummibakke: Tica -.- Bøjler: Hay -.- Lampe: DBA -.- Bænk: Netto -.- Illustration: Genbrugsfund

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *