Et lille kig på min smukke nye krystallampe til spisebordet

Lampe med krystalpærer
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Jeg har netop fået hængt min nye lampe op over spisebordet – og der skal naturligvis nok komme et indlæg med lidt pænere og bedre billeder, men jeg er simpelthen SÅ glad for den, at jeg lige er nødt til at dele den her på bloggen med det samme.

Jeg må ærligt indrømme, at det var lidt af et sats, da jeg købte den. Billederne på annoncen var ikke supergode, og jeg var lidt nervøs for, om den mon var lidt fesen i kvaliteten og udtrykket i virkeligheden.
Jeg blev dog heldigvis slet ikke skuffet – tvært i mod. Hver enkelt pærer er lækker tung og lavet i tykt glas, mesingfatningerne er lige i øjet og ledningerne – som jeg faktisk ellers på forhånd havde besluttet mig for at skifte – passer virkelig godt til udtrykket.

Det eneste minus var samling og opsætning – det var simpelthen så kompliceret, at jeg måtte kapitulere og erkende, at hverken youtubetutorials eller min far som livline kunne hjælpe, så der kom en elektriker og ordnede det for mig.

Den kostede ca. 2600 kr inkl forsendelse, og det tog ca 2-3 uger med forsendelsen, før den var fremme – man kan også vælge at hænge pærerne spredt ud over bordet, men jeg kan godt lide det her mere intense look, den får, når de hænger helt samlet.

Du  kan finde lampen lige her – der er også en udgave med 5 pærer, og de kan vist også købes enkeltvis.

Hvis du er på udkig efter et lidt billigere alternativ, kan du finde det lige her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *