Come fly with me….

036
050
054
067
094 095-001 101

Efterårsferien er slut, og vi har igen sendt børnene af sted i hhv. skole og børnehave – og det havde de nu faktisk også glædet sig til.

Mormor har været på besøg og har hygget med børnene de fleste dage i løbet af ugen, og det har alle parter vist nydt i stor stil 😉 Der har som sådan ikke været store planer på tapetet, men de har samlet kastanjer i vores nye nabolag, leget i børnenes nye legerum, været en tur i Tivoli til halloweenhygge, spillet alverdens brætspil – og så har børnene haft nattøjsdage, sovet længe og nydt, at der ikke har været et tætpakket ugeprogram.

Det gode ved at være flyttet i hus er, at der nu netop er mulighed for at være hjemme uden planer. Da vi boede 4 personer og en kat på 68 m2 var det umuligt at være hjemme flere dage i træk uden at skulle væk fra lejligheden – så der havde vi stort set altid planer for weekender og ferier – nu er der plads til bare at være hjemme, og det nyder vi i høj grad!

På billederne var Fidusen i gang med at indtage resterne af slikkepinden fra sin Tivolitur – og så havde hun længe haft et bundt heliumballoner, som hun fik lov at slippe løs – og de fløj så direkte over i genboens æbletræ og hægtede sig fast øverst oppe – ehrm…

Støvlerne fra Rainbow & Snow har hun snart haft et helt år – og hold nu op, hvor har vi brugt dem meget! Jeg er ret sikker på, at vi snart er nødt til at have et par nye “pæne sko” derfra – og også et par til Trutten denne gang.

Kjolen og strømpebukserne er fra Milk Cph. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med deres tøj, men jeg er indtil videre positivt overrasket over kvaliteten, og strømpebukserne KNUSelsker vi og bruger igen og igen, så snart de er vasket.

Kjole fra Milk Cph -.- Strømpebukser fra Milk Cph -.- Støvler fra Rainbow & Snow

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *