KÆMPE anbefaling af Dyreparken i Kristiansand, Norge

En anmeldelse og anbefaling af Dyreparken i Kristiansand i Norge, hvor du finder Dyrene i Hakkebakkeskoven, Folk og Røvere i Kardemommeby, Karius og Baktus, en zoologisk have, vandland og meget andet.

For et par uger siden var jeg på pressetur, hvor børnene fik lov at komme med mig på arbejde. Vi skulle til Kristiansand i Norge sammen med en mindre gruppe journalister, så vi kunne opleve deres berømte Dyrepark, som indeholder elementer fra flere af de berømte bøger fra Thorbjørn Egner.

Vi fløj dertil fra Kastrup Lufthavn. Turen tager en time, og med Widerøe kan du få billetter til 595 kr, så priserne er forholdsvis overkommelige. Alternativt kan man tage med færgen fra Hirtshals, hvis man befinder sig i det jyske 🙂

Dyreparken ligger ret tæt på lufthavnen, og vi var så heldige at være indkvarteret i selve parken. De har forskellige former for overnatningsmuligheder – bl.a. kan du sove i et af husene i Kardemommeby, hvor røverne kommer listende om natten (det ville jeg elske) der er et stort hotel lige uden for dyreparken, og vi boede så i en kæmpe nyanlagt del, som var indrettet som et stort sørøverunivers bygget over historien om Kaptajn Sabeltand, som er en ret kendt norsk tegnefilmsfigur.

147

148

031

145

033

Hele piratbyen – eller Abra Havn som stedet hedder – er på alle måder gennemført og flot. Legepladsen i byen er fx en stor hule udformet som et dødningehoved. Vores hytte havde hængekøje, piratcitater på badeværelset og alverdens fine effekter, der alle forstærkede indtrykket uden på noget tidspunkt at kamme over – der manglede faktisk bare en pæn sømand med tatoveringer for at gøre oplevelsen helt komplet 😀

029

Dyreparken er egentlig en kæmpe zoologisk have, men hvor dyrene nærmere går i store reservater frem for de mere traditionelle bure, man kender fra de fleste andre zoologiske haver. Det betød fx også, at man ikke altid kunne være sikker på at se dyrene – fordi de har så meget plads at boltre sig på, men til gengæld gik jeg rundt med en noget bedre følelse i maven, fordi de havde så meget plads. De har i år fået små tigerunger, som var  noget så nuttede, vi spottede den flotte Gepard og kom helt tæt på de majestætiske løver. Mine små københavnerbørn var dog allermest imponeret over gederne og køerne, som de kunne få lov at ae og klappe 😉

Ved siden af Dyreparken – eller; i forlængelse af den, ligger et stort vandland. Til børnenes store fortrydelse, nåede vi ikke derind, men vi er allerede i gang med at planlægge endnu et besøg, hvor Far også kan komme med, og der skal vi helt sikkert boltre os i vandlandet. Den har en pæn og overskuelig størrelse, som er et godt supplement til de andre ting i parken, men dog ikke på niveau med et selvstændigt vandland.

050

044

Kardemommeby i Kristiansand

117

Der ligger som sagt en tro kopi af Kardekommeby i parken – med fine pastelfarvede huse, hvor du fx kan købe peberkager hos bageren, du kan komme op i fyrtårnet til Gamle Tobias, du kan snige dig hen til røvenes hus og se, hvordan de roder med beskidt vasketøj inde i huset. Sporvognen kører hele dagen rundt i byen, så du kan få en gratis tur, der går skuespillere rundt som de kendte figurer – og hver eftermiddag er der byfest på en scene, hvor alle skuespillerne er med, og der er musik og sang.

Begge mine børn elskede det fine univers fra Kardemommeby – men vi har så også været inde at se teaterstykket for et halvt år siden og har efterfølgende læst hele bogen for dem, så de kender også historien rigtig godt.

020

026

016

018

Dyrene fra hakkebakkeskoven i Kristiansand

I år er der netop åbnet en stor ny del i parken – det er hele universet fra Dyrene i Hakkebakkeskoven, der er bygget op i en rigtig skov. For at selve skoven ikke skulle blive ødelagt af de mange tusinde besøgende, der hver dag er i parken, har de valgt at bygge universet, så du kommer til at sidde på et tog, der kører dig fra sted til sted i Hakkebakkeskoven. Det stopper flere steder, hvor skuespillere udspiller de kendte scener fra historien – som fx ræven der stjæler peberkager med alt for meget peber i, klatremusen og Bamsefar, der har fødselsdag.

Det hele foregår naturligvis på norsk, og jeg måtte i starten sidde og oversætte for børnene, men der gik overraskende kort tid, før de selv var i stand til at forstå det meste af indholdet. De kender ikke historien ret godt, men de var alligevel tryllebundne under hele turen, og sangene kunne de tydeligt genkende. Nogle af skuespillerne følger med toget rundt, hopper op blandt publikum og inddrager publikum i historien – og det var også et stort hit hos alle børn.

11756668_10152564842818078_1223648004_n

11758835_10152564842823078_1454561516_n

 

Vi var også så heldige at få lov at opleve en vaskeægte sørøverbrunch. Vi blev hentet af et stort piratskib og sejlet hen til en hule, hvor vi skulle spise. Der var naturligvis venlige pirater med på skibet, som også gik med ind til brunchen. Maden var utrolig lækker og fx var der piratflag på pandekagerne (et KÆMPE hit hos børnene). Jeg var meget imponeret over, at de i samarbejde med Nestlé havde opstillet en babybuffet med masser af glas med gratis babymad og en microbølgeovn, så man kan varme maden. Dét er da god stil!

Jeg vil dog sige, at maden de andre steder i parken ikke var lige så imponerende. Det har nok faktisk været min eneste anke ved stedet. Børnene kunne godt lide det, og det var generelt meget børnevenligt – personligt savnede jeg dog et lidt bedre udvalg. Retfærdigvis skal det dog siges, at vi kom lige inden højsæsonen, så det var ikke alle spisesteder, der var åbne endnu.

11749530_10152564842813078_1062643709_n

11748830_10152564857618078_1589530520_n

11758956_10152564857613078_1285761063_n

Mens vi spiste arrangerede sørøverne flere sanglege med børnene, og afslutningsvist fandt de et skattekort skjult i hulen. Da vi kom tilbage på skibet gik den store skattejagt i gang, og da vi havde fundet en skattekiste fuld med guldmønter, blev vi pludselig angrebet af et fjendtligt sørøverskib. Trutten ELSKEDE det – der blev skudt med kanoner, sejlet rundt og sunget søvøversange. Fidusen var derimod en anelse mere beklemt ved situationen, men det opfattede en af sørøverne lynhurtigt og fik hende inddraget på en rigtig god måde, hvor hun fik stukket guldmønter i lommen og fik lært, hvordan man skræmmer de onde pirater væk – så begge børn endte med at få en rigtig god oplevelse ud af det.

De to dage, vi tilbragte i Dyreparken var på alle måder en fuldstændig fantastisk god og gennemført oplevelse. Jeg kan uden at tøve sige, at det er den bedste forlystelsespark, jeg har prøvet med børnene – både pga indhold, de gennemførte temaer og især de oplevelser, de fik med blandingen af skuespillere, kulisser og forlystelser. Udover de ting, vi nåede – som jeg har fortalt om her – så er der også en bondegård, hvor man kan klappe dyrene, et dukketeater med Karius og Baktus og ikke mindst fantastiske legepladser overalt i parken. Jeg kan varmt anbefale at aflægge stedet et besøg – det vil næsten med garanti være et hit for både børn og voksne.

 

Vi var inviteret på en faglig pressetur af Norges Turistråd men uden krav om omtale

 

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *