To søde piger klædt i hvidt – for 3 år siden og nu

Vi har i den grad nyt livet på vores ferie i Frankrig, hvor vi faktisk nu for anden gang har haft en fantastisk ferie takket være søde Manja og hendes mand Rom.

For 3 år siden var vi her nemlig også – hvor vi var inviteret til deres bryllup. Det var den mest fantastiske fest – som du kan se flere billeder fra brylluppet her. Efter et par dage hos dem i Beaune kørte vi videre ned til Sydfrankrig, hvor vi havde et par ugers ferie med masser af sol, strand, kølig hvidvin, blåmuslinger, østers og familietid. Virkelig en af vores bedste ferier i lang tid.

Nu har vi så været tilbage – og da Fidusen og jeg forleden begge var klædt i hvidt, syntes jeg nok, det mindede lidt om et billede, jeg tidligere havde lagt på bloggen. Det er noget af det, der er så fint ved at have et helt online arkiv over vores liv – at man kan bladre tilbage og mindes igen.
Fidusen og jeg var nemlig begge klædt i hvidt den dag for 3 år siden – og se hende lige, en lillebitte og meget nuttet Fidus, som stadig var lidt usikker på benene. Nu er hun en stor, smuk og meget egenrådig pige med et iltert temperament. Hun er altid enten meget glad eller meget gal. Heldigvis mest det første. Men der er aldrig nogen mellemting – hun er aldrig bare ligeglad.

Hun har i den grad nydt vores franske ferie – hun har leget med Manjas datter, hun har nydt at have så meget familietid og hun har elsket at smage på den franske mad – selv snegle har hun forsøgt sig med (det var så kun Trutten, der faldt for den delikatesse 😀 ).

Fidusen: Kjole: Mini a Ture (på udsalg til halv pris) -.- Sandaler: Angulus

Mor: Kjole: Designers Remix -.- Sandaler: Marc by Marc Jacobs -.- Solbriller: Ray Ban

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *