Viaplay Offline

Indspilning i fuld skærm 07-07-2015 094247

 


For et par uger siden, var jeg inviteret til et event i børnehøjde inde i Kødbyen. Egentlig var det for hele familien, men jeg nøjedes med at tage Fidusen under armen, så vi kunne lave en hyggelig pigetur ud af det. Efterfølgende mødtes vi nemlig også med et par af mine veninder til brunch i solen – og der er slet ikke nogen tvivl om, at Fidusen elskede at have mig lidt for sig selv.

Det var Viaplay, der havde inviteret – og de havde formået at skabe de fineste universer inspireret af flere af de serier, der kan ses på Viaplay. Fx var der et tegnehjørne, hvor man kunne male sin egen Peter Plys maske, der var fine skumfiduser dekoreret i bedste Mulan stil, og i det hele taget var der de fineste og lækreste børnevenlige snacks, der alle var lavet af dygtige Babybite.

Det overordnede tema for eventet var sommerferie. Viaplay ville nemlig gerne sætte fokus på det faktum, at deres service er genial at bruge, hvis du skal ud at rejse i sommerferien. Det smarte ved Viaplay er nemlig, at du kan downloade alle deres film og serier, så de kan ses på din tablet eller smartphone, selv når du er offline. Vi har allerede længe været flittige Viaplay seere, så jeg kendte godt til den feature – og den blev flittig brugt for nyligt, hvor vi var i Frankrig.

Vi skulle nemlig selv køre derned – og selvom mine børn er glade for at kigge i bøger og male i malebøger, så var det alligevel rart for os alle, at vi fra tid til anden kunne afspille en film eller sætte et afsnit af Dora the Explorer på. På den måde slipper man for at købe film for en mindre formue i iTunes store, som vi ellers tidligere har gjort op til en ferie. Du skal altså hverken have en Wifi eller en 3G forbindelse for at kunne se det, så længe du blot husker at downloade nogle af dem hjemmefra.

Fidusen havde en fest til eventet, hvor hun hang ud med den mest bedårende lille pige herfra – og jeg kunne i ro og mag sidde og drikke kaffe og sludre med hendes mor, som jeg ikke har set i alt for lang tid – det var en winwin situation 😉

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

  • Viaplay har også været favoritten her hjemme i lang tid netop pga offline-funktionen. Det at de har så stort Disney-indhold samt nickelodeon-serier gør hellere ikke noget 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *