En vinder – og masser af sunde og nemme tips til hverdagen

picnic

053

Indspilning i fuld skærm 26-03-2015 000522
Tusinde tak for jeres mange fantastisk gode og sunde tips i konkurrencen med Proteinrig Levebrød.

Fælles for de fleste tips er egentlig, at det bare er bittesmå vaner, der skal ændres en smule for at bidrage til en sundere hverdag, uden at det tager ret meget ekstra tid.

Som lovet vil jeg her i indlægget samle de bedste af dem, så de forhåbentlig også kan give jer inspiration. Men først og fremmest skal jeg have fundet en vinder af konkurrencen om et gavekort på 1.000 kr til Rema1000 i samarbejde med Proteinrig Levebrød fra Schulstad.

Man kunne både deltage i en kommentar her på bloggen eller ved at poste sit tip med et billede på instagram, og jeg har naturligvis taget begge former for bidrag med, da jeg skulle finde en vinder 🙂

Vinderen blev: Nanna

Hun skrev følgende tip:

Jeg er begyndt at sætte vækkeuret 15-20 min tidligere. Så får jeg en dejlig og rolig start på morgenen, og resten af dagen har alle muligheder for at blive god :-)
Tidligere har jeg haft en tendens til at sætte vækkeuret så sent som muligt, så jeg stadig kunne nå morgenmad, makeup osv., men jeg stressede sådan rundt. Pointen dengang var at jeg ville sove så længe jeg kunne, men fandt ud af at jeg ikke blev friskere af at sove de 20 min ekstra – tværtimod!

Og det er i hvert fald et råd, jeg tager til mig – jeg elsker at snooze om morgenen, hvilket altid resulterer i, at jeg stresser rundt for at komme ud af døren i tide.

Her er en samling af de tip, I alle bidrog med til konkurrencen

  • Skær grøntsagsstænger ud til 3-4 dage af gangen og opbevar dem i plasticbokse i køleskabet, så der altid er sunde snacks
  • Drik masser af vand – sæt 4 elastikker rundt om flasken og tag en af, hver gang du har tømt den. På den måde kan du holde øje med, hvor meget du får drukket.
  • Lev i nuet. Vær tilstede og vær nærværende.
  • Tag cyklen i stedet for bilen og trappen i stedet for elevatoren.
  • Sunde snacks kan være daddelkugler, ristede rugbrødsstænger eller nødder.
  • Leg med dine børn! Det er sjov og effektiv motion med en omgang fangeleg
  • Lav madplan – på den måde kan du planlægge de gode og sunde måltider og undgår at købe fastfood, fordi du ikke har styr på aftensmaden.
  • Put masser af revne grøntsager i kødsovsen – det er en nem måde at smugle det i børnene.

Så det ER altså ikke helt umuligt at få nogle sunde vaner og rutiner ind i en travl hverdag som småbørnsfamilie – det gælder bare om at tænke dem ind i de daglige rutiner 🙂

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *