Tirsdagstip – sådan tørrer du nemt og hurtigt din neglelak

010

025

029-001

Her kommer et tip til, hvordan du i løbet af få sekunder kan tørre din neglelak nemt og hurtigt.

Jeg elsker at lægge neglelak, men jeg er typen, som ofte kommer i tanke om det, lige inden jeg skal ud af døren – og derfor har jeg tidligere ofte måtte opgive det, fordi den simpelthen ikke kan nå at tørre.

Er jeg en sjælden gang i god tid og lægger neglelakken i ro og fred, så ender den alligevel oftest med at blive ødelagt, fordi den bliver ridset, når jeg skal knappe mine bukser eller fordi jeg tror den er tør og går i seng – og vågner op med pudeaftryk på neglelakken.

Hvis du er ligesom mig – det ved jeg i hvert fald at flere af mine veninder er – så vil dette tip kunne spare dig for en masse tid – og ærgrelser. Nu behøver du nemlig ikke længere at sidde og vente i en evighed på, at din neglelak skal tørre – og du behøver ikke længere at være nervøs for, om den også er helt hærdet, inden du fx knapper bukser eller går i seng.

Sådan tørrer du din neglelak i løbet af få sekunder:

  • Du lægger først neglelak på begge hænder. Skal lakken have to lag, så lægger du begge lag, før du går videre.
  • Når du har lagt neglelak på begge hænder lader du det lige tørre et enkelt minut eller to.
  • Derefter tager du en skål med iskoldt vand og stikker begge hænder ned i det i et par minutter.
  • Voila – nu er neglelakken helt tør og hærdet – og du slipper for at sidde rastløs og vente på, at den tørrer af sig selv 😉

Zalando har opfordret en række bloggere til at deltage i en konkurrence, hvor man skal dele sine #zalandolifehacks – dvs. små tips og tricks, som kan spare dig tid i hverdagen. Indlægget er altså ikke sponsoreret – men er et bidrag til en konkurrence.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *