Fidusen er fan af sit nye Playmobil børnehavesæt

003

027

033

037

040

Fidusen bekendtgjorde i går, at hvis hun ikke allerede havde fået det her nye Playmobilsæt, så ville hun ønske sig det i julegave – ja faktisk var hun endda ude i, at hun alligevel ønsker sig det i julegave- men der siger jeg så altså stop! 😀

Fidusen ELSKER at lege rollelege – og det er ikke avancerede krigslege som Trutten ofte kaster sig ud i – nej hun lege helt almindelige hverdagssituationer, hvor der skal købes ind, puttes børn, skældes ud over for meget iPad (ehrm 😀 ) og laves aftensmad. Det er SÅ skønt at sidde og smuglytte til de dialoger, hun skaber mellem de forskellige personer figurer, der er med i hendes lege, selvom hun altid bliver en smule flov og gal, hvis hun opdager, at jeg følger med.

Faktisk var jeg forleden til Playmobils fødselsdag, hvor der netop var fokus på alle de positive ting, der bidrager til barnets udvikling gennem disse rollelege – som fx at barnet bliver meget mere bevidst omkring sig selv og sine omgivelser gennem disse lege. (De fortalte også, at noget af det, der er kendetegnende for Playmobil er smilet på figurernes ansigter, og at figuren altid har hovedrollen i deres legetøj. Hele sættet er altså bygget op omkring figurerne, der følger med. Derudover laver de altid kun glade og venlige figurer – hvis der er et spøgelse er det altså et venligt spøgelse – der er ikke farlige eller skræmmende ting i deres legetøj).

Jeg var derfor også på forhånd helt sikker på, at hun ville ELSKE dette nye sæt fra Playmobil som er en børnehave med alverdens genkendelige detaljer (dog har hun faktisk efterfølgende forlangt et boldbad i sin rigtige børnehave – voldsomt inspireret af dette sæt 😀 ).

043

050

063

079

2014-10-161

Sættet her med børnehaven har været det mest omfattende og detaljerede sæt, jeg indtil nu har set fra Playmobil. Det er virkelig solidt, fordi der både er gulv og tag – og dermed kan man også nemt flytte rundt på det, hvilket vi ellers nogle gange har haft svært ved med andre sæt. Derudover er der små malebøger, blyanter, babyrangler, sovemadrasser til middagsluren – ja sågar en tvillingebarnevogn er der fundet plads til 😀

Som med de fleste andre af Playmobils serier, så er der både små og store æsker, så der er noget til ethvert budget  (helt ned til 79 kr) og enhver lejlighed. Fidusen har her på billedet den store børnehave, og så har hun desuden boldbadet samt et sæt med en tvillingeklapvogn med tilhørende mor og tvillinger.

Jeg vil være helt ærlig og sige, at dette Playmobilsæt er det bedste, af alle jeg haft i hænderne både i forhold til kvalitet men også i forhold til de lege, det lægger op til. Det er mere stabilt, man kan flytte det omkring uden at det går fra hinanden, og så ELSKER Fidusen at lege med det – Trutten derimod, han har ikke ænset det et blik 😉

Indlægget bringes i samarbejde med Playmobil – men vores begejstring og anbefaling er, som altid her på bloggen, ganske oprigtig og ikke noget, man kan købe sig til.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *