Børnenes smukke vinterjakker fra Mini a Ture

036

039

041

048

058

061

063  070-001

078

080

089

102

Her følger min anmeldelse og vurdering af børnejakker – vinterjakker til børn – fra Mini a Ture.

Jeg lagde mig allerede fast på børnenes vinterjakker tilbage i august, hvor jeg første gang så Mini a Tures smukke vinterkollektion. Jeg faldt omgående for de lækre jakker og har faktisk flere gange været inde på mine billeder for lige at gense dem.

Det er ikke ret ofte, jeg er SÅ god til at planlægge – og begge børn mangler da også både regntøj, flyverdragter og vinterstøvler til vintersæsonen 😀 – men de her jakker, dem måtte vi have!

Som noget nyt har Mini a Ture for første gang benyttet ægte pels i deres overtøjskollektion – og ÅH hvor er det smukt! Det er en personlig og individuel sag, hvorvidt man er til pels eller ej, men Mini a Ture har i hvert fald gjort deres for at sikre, at pelsens oprindelige ejere har haft ordentlige forhold. Pelsen kommer nemlig fra prærieulve i Canada, hvor man fra regeringens side bekæmper bestanden for at holde den nede af hensyn til andre dyrearter. De lever altså i naturlige omgivelser, hvor de bliver skudt (ikke noget med fæle fælder her) og derudover er al pels nummereret og kan derved identificeres.

Jeg er udmærket godt klar over, at hvis man er modstander af pels, så er alt dette underordnet – men hvis man gerne vil købe pels, så længe man er sikker på, at dyrene har haft det godt, så er det altså værdifuld information (og hvis man ikke er vild med pels, så fås alle jakker også uden).

Jeg er normalt til meget afdæmpede farver, men den røde farve er simpelthen bedårende til Fidusen, og så er jeg vild med, at jakken er en smule figursyet, så den får en fin kjolefacon.

Trutten var nærmest villig til at tildele mig prisen for årets mor, da jeg præsenterede ham for vinterjakken med det smukke camouflageprint – han er tosset med det, og de grålige farver gør den efter min mening noget flottere end de grønlige nuancer, man normalt ser på det print.

Vi kan af gode grunde ikke udtale os om, hvordan de klarer sig under de mere kølige forhold – men kvaliteten virker virkelig lækker, og designet er simpelthen SÅ smukt!

Du finder den røde jakke her – og den camouflageprintede jakke her – og resten af Mini a Tures overtøjskollektion her (begge dele fås også som flyverdragter og med skibukser til).

– og så vil jeg lige slutte af med en bemærkning: mit kamera var tilsyneladende slet ikke i stand til at fange den smukke røde farve på Fidusens jakke og koksede faktisk helt med alle farverne på billederne af samme årsag – så jeg beklager kvaliteten på billederne – du må blot stole på mig, når jeg siger, at den røde farve er helt perfekt i virkeligheden. Pang uden at være for meget – sådan helt perfekt postkasse/tomatrød 😀

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

  • Ved du hvor man kan købe den skønne røde Mini a ture Wiwica med pels nu?
    Jeg skal bruge en i str 104, og kan slet ikke støve den op :-((

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *