Sæt sæt sæt til sommer

Under CIFF kids, fik jeg jo et smugkig på, hvad vi kan forvente i butikkerne næste forår, eller; det kommer allerede ud til januar/februar 2015, så der er jo ikke såååå længe til 😉

Noget af det, der gik igen hos stort set alle brands er SÆT. Altså sæt hvor både overdel og underdel er ens. Det har allerede været fremme i denne sæson til voksne og kommer det endnu mere her til efteråret, og typisk er tendenserne ca. et år om så at dukke op hos børnemoden, selvom der faktisk allerede kommer lidt af det allerede her til efteråret på børnefronten.

Jeg kan ikke sige mig fri for at være vild med det. Det ser lækkert ud – og så er det jo helt fantastisk nemt at klæde sig selv eller barnet på, når man slipper for at stå at tage stilling til, hvilke ting, der skal sættes sammen 😀

Her er nogle af mine favoritsæt:

090

Quiltet jakke og nederdel med masser af vidde fra altid smukke Poppy Rose i det fineste libertyprint.

021

Skønt klassisk sæt med flotte grafiske detaljer fra Tommy Hilfiger.

130

Casual look fra Wheat i det mest fantastisk lækre sweatstof, som er lækkert tykt og derfor sidder virkelig flot. Der kommer også en anden variant til drengene.

012

Tine og Barbara – de to dygtige kvinder bag Soft Gallery – viser her to sæt frem fra kollektionen til næste forår. Der er mange flere lækre styles i vente, og der kommer endda allerede sæt fra Soft Gallery her til efteråret – det skal jeg nok vise frem meget snart.

175

Yndlingssæt til hhv. drenge og piger fra Petit by Sofie Schnoor. Sættet til pigerne kunne jeg sagtens også selv finde på at hoppe i – og drengesættet er allerede skrevet på Truttens garderobeliste til næste forår.192

Mads Nørgaards klassiske striber er også lavet til sæt i virkelig lækre farver.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *