Inspiration til børnefødselsdag med hemmelig spion tema

Opdateret for nylig29

Trutten fylder 5 år på torsdag – FEM ÅR! Min lillebitte dreng er jo slet ikke lille længere – og jeg synes lige jeg blev færdig med at afholde hans 4 års fødselsdag med superheltetema.

Nå men i år har han bedt om, at temaet bliver hemmelige spioner/detektiver – kraftigt inspireret af hans store kærlighed til Ramasjang Mysteriet.

Jeg ELSKER det tema. Jeg var selv voldsomt fascineret af hele detektiv genren som barn. Jeg læste massevis af De 5 bøger, lærte at skrive med usynlig blæk, satte fælder op for min storebror derhjemme osv.

Derfor var jeg også straks med på idéen og søgte fluks over på Pinterest for at finde gode idéer og blive inspireret.

Umiddelbart er planen, at gæsterne får udleveret en lille kuffert med et par solbriller (mangler vi stadigt), et ID kort, et forstørrelsesglas (fundet i Søstrene Grene), et kunstigt overskæg (fundet i Malmø, men fandt dem også efterfølgende i Søstrene Grene), en kuglepen med usynlig blæk og UV lys til at kunne læse det (fundet på nettet) og så en lille notesbog.

Der skal være lidt forskellige lege/opgaver, som passer til temaet – og hver gang de har løst en opgave, får de udleveret et spor, som kan hjælpe dem i deres detektivjagt på at finde den skyldige. Vi har stadigt de forskellige opgaver på tegnebrættet, men jeg vender tilbage med dem i et andet indlæg, for de fleste kan jo bruges i en hvilken som helst skattejagt til en børnefødselsdag uanset temaet.

Mht kagen er vi stadigt på bar bund – Trutten har udbedt sig, at de kager vi tager med i børnehaven skal være chokolademuffins med sort glasur, der smøres på, så kagen nærmest ser helt rund ud – og så skal der stikkes en stjernekaster i hver muffin, så det ligner små bomber med lunter :D – man kunne godt lave en stor udgave til fødselsdagen herhjemme, men det tror jeg ærlig talt ikke, at jeg tør vove mig ud i ;)

Oppyntningen holder jeg i sort/hvid – jeg har en drøm om at fylde hele loftet i børneværelset med sort/hvide heliumballoner, der evt.kan indeholde et spor til konkurrencen, og ellers skal der bare være sort engangsservice og naturligvis bordbomber en masse!

Maden er ikke specielt spionagtig – Trutten har bedt om sin livret kyllingelår – og det er nemt, enkelt og børnevenligt, så det får de sammen med en kæmpe bunke grøntsagsstænger og nogle hjemmelavede dips/dressinger – og så muligvis en kæmpe vandmelonsbombe fyldt med udskåret frugt til dessert ;)

English:
My son is turning 5 this week, and the theme for his party is Secret Spy. All the children will be given sunglasses, magnifying glasses, a pen with invisible ink, a fake moustache and a small note book. We will arrange a treasure hunt with activities and puzzles, they have to solve in order to find the suspect and arrest him.

Billedkilde: Pinterest - følg linket og se kilden for hvert enkelt billede i kollagen.

Comments

  1. Hvor er du nice, at du gør så meget ud af det :P

  2. Hvor bliver det godt, Mikkels favorit program… han siger ofte “mor, kan du ikke lige tjekke på tlf. hvornår der kommer mysteriet”

  3. Jeg har ikke andet at tilføje end for pokker, hvor er du sej! Får allerede præstationsangst, når Nøffen bliver gammel nok til at skulle have venner med hjem til fødselsdag.

  4. Du er for vild Lisbeth!! Det er en sindssygt god ide. Vores børn elsker også Ramasjang Mysteriet. Vi skal snart på charter, hvor de kan komme på Mysterie-løsning hver dag. De kommer til at elske det :)

  5. Lisbeth, holder i både fødselsdag i BH og invitere nogle hjem? Da jeg kan læse at Trutten ønsker sig chokolade muffins med i BH?

    Jeg havde nemlig Bh hjem sidste år. Og selvom det var super hyggeligt, må jeg ærligt indrømme at 20 børn er MANGE børn at have hjemme, selvom der kom 4 voksne fra BH og min svigermor.

    Så i år er jeg ude i at holde min søns fødselsdag om lørdagen og så invitere drengene i fx. et kæmpe legeland hvor vi selv må have mad og drikkelse med.

    Så laver jeg et bord til drengene og et til de voksne som vil blive og sludre.

    • Njae både og. Trutten går på en stue i børnehaven, hvor der ikke rigtigt er nogle jævnaldrende børn og faktisk ikke nogle af hans legekammerater – så der vil ikke være så meget sjov ved at få dem hjem. Derfor fejrer vi ham på selve dagen i børnehaven, ved at han deler kage ud på stuen, de synger sang, der er fødselsdagstog osv. – sådan gør man faktisk som hovedregel i børnehaven, og det er en rigtig god dag for barnet samt meget uforpligtende som forælder, fordi man ikke skal arrangere andet end en kage eller lidt frugt.

      Derudover inviterer vi en mindre flok venner hjem en weekend, hvor han så kan blive fejret af dem – det er helt sikkert noget, der betyder meget for ham, fordi hans venner netop ikke går på samme stue i børnehaven og derfor ellers ikke kan være med til at fejre ham.

      Sidste år havde vi hele stuen hjemme en hverdag sammen med pædagogerne, og det gik over al forventning med 16 børn i vores lille lejlighed.
      Jeg kender flere, der har været i legeland og det har været et KÆMPE hit, så det tror jeg bestemt, der er en rigtig god idé! :)

  6. Stort tilykke med Trutten 5 år:-) Kategorien “baby” bør måske få en efterfølger, der hedder “børn”;-)

  7. Maria Luplau says:

    Hvor ser det bare fantastisk fedt ud!

    Har selv en dreng der bliver 5 til sommer og jeg vil klart liiiige havde dine ideer i baghovedet :D

  8. Du er så cool altså … glæder mig over at have disse idnlæg som inspiration, når min egen Cookie begynder at få ideer ;)

  9. Hold nu OP, du er for vild!!! Sikke et overskud! Glæder mig tik at følge med i resten af planlægningen og selvfølgelig festen :D Har selv et 2009-barn, dog fra august, så han er jo nærmest lige fyldt 4, føles det som… og han eeeeelsker også Mysteriet! (Moderen synes også, Kristian er ret sød, så win-win ;) )

  10. Super :)
    Min søn blir 5 til sommer, og elsker og mysteriet så jeg vil hapse din ide :)
    Glæder mig til at høre mere- hvor finder man billige kufferter…
    Du meget gerne linke, hvis du køber noget på nettet…
    Vh. Louise

Trackbacks

  1. […] Som jeg tidligere har fortalt, så valgte Trutten, at hans 5-års fødselsdag skulle have temaet “hemmelige spioner/detektiver” – kraftigt inspireret af Ramasjang Mysteriet, som han elsker! […]

Speak Your Mind

*

« « Mønstermix i dagens outfit med udsalgskøb og ebayfund| “Min vej til verden; Trutten 0 år” – min 5 år gamle fødselsberetning » »