Opdatering på vores tapre Fidus

20140109-214314.jpg

20140109-214342.jpg
Fidusen klarede sin operation over al forventning i går – end ikke, da de var i gang med at lægge kateter på hendes anden hånd og rodede rundt med nålen for at finde et egnet sted, sagde hun så meget som et pip.
Efter opvågningen fik hun lov at komme hjem på en åben indlæggelse med en sonde gennem næsen og ned gennem spiserører til mavesækken – og den accepterede hun også fuldstændig.

Så vi hyggede – farmand, Fidusen og jeg – og senere kom Trutten også hjem og joinede os.

I morges var hun også frisk og glad – men i løbet af en halv time blev hun pludselig en lille slatten og sløj pige med 39 i feber, så vi ringede til hospitalet, som de netop havde instrueret os i, hvis der kom feber.
Vi skulle se tiden an, så Fidusen lå hele dagen på mit bryst og døsede hen – næsten lige som dengang hun var spæd.

I eftermiddags tog vi dog tilbage på Riget, hvor de fjernede hendes sonde – og så sad vi ellers i 4 timer og ventede på en læge., mens Fidusen sov på mig – og på en stol i venteværelset. Der var ikke meget pep i hende.

Hun havde heldigvis ingen infektion, men kirurgen som også skulle have tilset hende, blev kaldt ind til en akut operation. Så vi blev sendt hjem uden at være blevet ret meget klogere – og nu ligger hun igen på mit bryst og sover.

Det har været et par udmattende dage – både mentalt og fysisk, og da vi samtidigt har fået besked på at tjekke til hende flere gange i nat, vil jeg snart joine hende i Drømmeland og håbe på, at hun er noget mere frisk i morgen.

Der er flere der har spurgt til operationen, og det var udelukkende for at undersøge hende nærmere. Hun har været syg helt siden fødslen (ikke noget alvorligt, men dog noget der generer hende så meget, at hun ikke vokser og tager nok på i vægt), hvor vi har gået til kontrol med hende, og nu ville lægen gerne have klarlagt, om det evt snart er tid til en større operation.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *