Personlige detaljer fra vores bryllup vol. 1

Gennem alle forberedelserne til vores bryllup havde vi hele tiden en rød tråd at gå efter; vi ville gerne have vores bryllup til at fremstå så personligt som overhovedet muligt.

Jeg har været til flere overdådige bryllupsfester, hvor der ikke var sparet på noget overhovedet – men hvor jeg slet ikke kunne genkende brudeparret i det hele – og det ville jeg for alt i verden undgå til mit eget bryllup.

Min mand har generelt været med til alle beslutninger – ofte fik jeg idéerne bl.a. fra Pinterest og forskellige udenlandske bryllupsblogs, men alle idéerne blev vendt med ham, så vi fik dem tilpasset os og vores fest.

Jeg synes egentlig ikke, at de personlige detaljer har ret meget at gøre med budgettet på ens bryllup. Det er nok mere tidkrævende end kostbart – så det kræver en investering, men nærmere tid end penge.

invitation

De personlige detaljer startede allerede med vores bryllupsinvitationer, som var hjemmelavede – og hvor jeg havde lavet personlige frimærker til kuverterne (DIY guide kommer asap – det lover jeg!). Det slog tonen an og vi gjorde alt hvad vi kunne for at følge det til dørs hele vejen gennem festen.

P1260429(1)
Foto: Louise Guldager

Under sejlturen mellem vielsen og receptionen fik gæsterne serveret kolde flaskeøl, der lå i en stor gammel zinkbalje fyldt med knust is. Det var hhv. Thypilsner og Odense pilsner, da jeg er fra Thy og min mand er fra Odense 😉

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_479

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_452

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_450

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_449

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_448

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_392

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_391

Vi havde samlet gamle bryllupsbilleder og barndomsbilleder ind hos vores forældre, og disse gamle billeder blev puttet i en bunke gamle billedrammer, jeg for mange år siden havde købt i en genbrugsbutik med min mor – de er så gamle, at de har det der fine buede glas, og det så SÅ fint ud, at de alle stod der sammen – og på den måde havde vi også vores bedsteforældre med som et element af festen, selvom ingen af dem desværre er her længere.

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_368-001

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_369(1)

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_374(1)

Til vores slikbuffet var mange af krukkerne og skålene nogle, vi havde lånt af vores familiemedlemmer, der alle havde kigget skabe og skuffer igennem for at finde dem frem til os. Dugen var min mors, og det store maleri i baggrunden var min svigerfars, som så skiftede lærredet ud med en plade, der var malet med tavlekridt, hvorpå min bror skrev den søde hilsen.

Til slikbuffeten havde jeg desuden bestilt nogle små personlige klistermærker til at lukke slikposerne med – og så havde vi fået lavet personlige M&Ms med vores navne og bryllupsdato på.

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_402

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_405

Bryllupskagen blev serveret på over hundrede gamle tallerkener, som min mand og jeg – og i høj grad min mor – har jagtet i genbrugsbutikker og på loppemarkeder hele foråret. Det var SÅ fint med alle de forskellige, gamle tallerkener med guldkant.

Vi brugte derudover også tallerkenerne igen til middagen, hvor de blev benyttet til brødtallerkener.

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_433(1)

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_400

Til serveringen af kagen havde vi fået trykt servietter med vores navn og bryllupsdato. Jeg havde længe ledt efter nogle  pæne servietter – uden held – og pludselig faldt jeg over muligheden for at få trykt egen tekst og motiv på servietter – og det var helt oplagt!

Mange af vores gæster har efterfølgende gemt én af servietterne som et sødt minde fra brylluppet, og det var én af de detaljer, som fx min mand ikke havde været specielt begejstret for under planlægningen, men som han elskede, da han så hvor flotte de var. Vi fik servietterne trykt lige her – og priserne var faktisk MEGET rimelige, hvis man sammenligner med servietter i den kvalitet, vi ellers havde kig på.

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_385

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_478

Jeg havde ugen inden brylluppet lavet hjemmelavet hyldeblomstsaft, der blev serveret både til receptionen og også på bordene om aftenen. Saften blev hældt på patentflasker fra IKEA, og så havde jeg lavet personlige etiketter, som jeg printede ud på klistermærkepapir, så jeg kunne klistre det på. Det var en billig løsning, som havde en rigtig god effekt, synes jeg.

Lisbeth_og_Mikkel_10x15_645

På toiletterne, som virkelig ikke var særligt indbydende, stod der sæt med lækkert sæbe og håndcreme fra Rudolph Care sammen med en fin lille hjerteguirlande, jeg havde købt på Etsy. Begge dele var med til at give rummet meget mere hygge og atmosfære – og det var en skøn luksus med de lækre produkter fra Rudolph Care.

På dametoilettet stod desuden en lille kurv med en masse vintage blonde-lommetørklæder, jeg havde købt af flere omgange på Ebay. Jeg havde lavet et lille skilt og puttet det i en gammel ramme, hvorpå der stod “til at holde øjet tørt og hjertet varmt” – og det var så meningen, at gæsterne hver kunne tage et lommetørklæde med hjem.

Jeg har valgt at dele indlægget op i to for at undgå, at det bliver alt for langt – du finder anden del lige her.




English:

We had a lot of personal details at our wedding. Napkins with our name and wedding date, old family pictures, homemade limonade, cocktails in old mason jars and serveral other things.

Billedkilde hvis ikke andet angivet: Lina Ahnoff

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *